Advokatsamfundet

Regeringens udvisningsreform sænker tærsklen for at udvise dømte udlændinge, men kolliderer med EMRK art. 3 og 8. Advokatrådet advarer mod lovgivning baseret på forventede praksisændringer og fremhæver retssikkerhedsrisici samt behov for en grundig høringsproces.

Strafreformen løfter straffeniveauet og vil øge antallet af indsatte, men Kriminalforsorgen mangler både pladser og betjente. Uden hurtige tiltag for rekruttering, fastholdelse og tæt politisk opfølgning på fængselsbyggerier risikerer målene om lavere recidiv at skride.

Virksomhedskøb, aktivhandler og omstruktureringer rummer betydelige hvidvaskrisici. Fleksibel værdiansættelse, komplekse pengestrømme og manipulerede låneaftaler kræver skærpet kundekendskab, dokumentation og kritiske spørgsmål til formål, finansiering og reelle ejere.

Et udvalg kortlægger en modernisering af advokatreglerne med uafhængighed som kompas. Fokus er smidigere møderet for landsret, styrket egenkontrol og en mere fleksibel efteruddannelse, alt sammen afbalanceret mod proceskvalitet og proportionelle byrder.

Ejendomshandler rummer forhøjet hvidvaskrisiko. Artiklen samler centrale sårbarheder for private og erhverv: atypisk finansiering, standardiserede berigtigelser, distanceklienter, udenlandske selskaber, arealoverførsler og pantebreve, samt praktiske fokusområder for advokater.

Strafreformen skærper straffe og øger belægningen i fængslerne. Advokatsamfundet advarer i foretræde for Retsudvalget om, at cellepladser og fængselsbetjente ikke følger med. De anbefaler løbende afrapportering og en arbejdsgruppe til at løse personalemanglen.

Den folkeretlige stilling er entydig: Grønland er del af Kongeriget Danmark, anerkendt i retspraksis og traktater, mens det grønlandske folk har ret til selvbestemmelse. FN-pagtens forbud mod magt og trusler udelukker territoriale ændringer skabt under pres.

Fra 1. januar 2026 skærpes kravene til advokaters samleklientkonti efter hvidvasklovens § 38 b. Frister måles inden for normal arbejdstid, og banker kan nøjes med oplysninger ved anmodning. En lovændring fjerner samtidig kravet om at identificere juridiske personers reelle ejere, med snæver undtagelse.

Skatteministeriet vil nedlægge funktionen som Borger- og retssikkerhedschef og Skattelovrådet for at spare midler. Beslutningen møder kritik for at svække borgernes retssikkerhed, netop som skattekontrollen udvides og data- samt AI-brugen i skatteforvaltningen intensiveres. Tiltaget kan øge risikoen for længere sagsforløb og mindre uafhængigt tilsyn.

En ny analyse advarer om, at strafreformen øger antallet af indsatte uden at sikre realistisk kapacitetsudvidelse. Bemandingen halter, og planerne for flere cellepladser hviler på usikre byggerier og aftaler, hvilket kan forstærke overbelægning og presse retssikkerheden.

Advokater med periodeudløb ved årsskiftet skal have opfyldt krav om 54 lektioner inden fristen. Pligten er personlig og gælder også ved deponering i december. Gem kursusbeviser forsvarligt til tilsyn og efterfølgende indberetning via Advokatsamfundet.

Advokatsamfundet skærper praksis for 2025-indberetninger: Interessentskaber skal fremover indsende én klientkontoerklæring på fællesskabet, mens hver advokat fortsat afgiver en personlig erklæring. Information udsendes pr. e-mail i 2026, så opdatér kontaktmail for firma, holdingselskab og komplementarselskab.

Fra 1. januar 2026 skærper hvidvasklovens § 38 b advokaters brug af samleklientkonti: alle klienter med midler på kontoen skal identificeres, verificeres og oplysninger deles med banken. Advokatrådet søger afklaring om feriefravær, tredjemandsindbetalinger og bankens datakrav.

Advokatrådet peger på gennemgående sårbarheder i advokatbranchen: Kommercielle incitamenter, standardydelser, mangelfulde KYC-processer, digital distance og grænseoverskridende sager øger risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Løsningen kræver skærpet, risikobaseret kontrol.

Regeringen indfører en kompensationsordning til ca. 4.500 grønlandske kvinder, der fik spiral uden samtykke. Fast godtgørelse på 300.000 kr., klare adgangskriterier og frist til 1. juni 2028 markerer statens ansvar for alvorlige menneskeretlige krænkelser.

EMD mødes af hård kritik i udlændingedebatten, men tal viser, at kun få udvisninger ændres i Strasbourg. EMRK beskytter bredt – fra privatliv og rettergang til foreningsfrihed og forbud mod umenneskelig behandling. Respekten for domstolenes uafhængighed er afgørende.