Anbringelse

Vestre Landsret idømmer forvaring efter straffeloven § 73: En indsat forsøgte at dræbe en fængselsbetjent med en tilspidset tandbørste. Tiltalte var tilregnelig ved handlingen, men blev efterfølgende sindssyg. Han anbringes på Sikringsafdelingen, og byrettens dom stadfæstes.

Barnets lov samler og skærper reglerne om støtte til udsatte børn. Kommuner kan gribe tidligere ind, børn får partstatus og klageadgang fra 10 år, tilsyn øges, og retten til samvær udvides. Reformen rejser samtidig spørgsmål om tilsynsstandarder og datadeling.

Højesteret stadfæstede udvisning og indrejseforbud. Barnet blev ikke afhørt, da forholdene var tilstrækkeligt belyst via plejemor og sociale myndigheder. Ændringer i barnets anbringelse og helbred opfyldte ikke betingelsen i udlændingelovens § 50, stk. 1, i lyset af EMRK art. 8.

Vestre Landsret stadfæster, at en 24-årig tiltalt for bedrageri og vidnetrusler ikke straffes, men anbringes på institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Den tidligere foranstaltning ophæves. Afgørelsen tydeliggør sanktionsvalg ved utilregnelighed og brug af særforanstaltninger.

Barnets lov sænker partsalderen til 10 år, men eksperter advarer om øget kompleksitet og risiko for svækket retssikkerhed. Kritikken retter sig mod kommunal sagsbehandling, uklare regler og behov for stærkere tilsyn, klarere magtanvendelsesgrænser og bedre juridisk faglighed.

Vestre Landsret fastslår, at en borger, der forlod et opholdssted og flyttede til en anden kommune uden kommunal medvirken, havde erhvervet ny opholdskommune. Adresseændring, økonomisk ansøgning og afskedsbrev vejede tungere end opholdets varighed. Byretten nåede et andet resultat.

Højesteret fastslog, at udvisning kan være proportionel, selv om tiltalte er straffri efter straffelovens § 16 og idømt anbringelse. Et livsvarigt indrejseforbud blev ændret til seks år efter vægtning af kriminalitetens grovhed, advarslen, tilknytning og alder på gerningstidspunktet.