Vestre Landsret har i en nævningesag stadfæstet byrettens resultat: En 24-årig, tiltalt for flere bedrageriforhold og for trusler mod vidner, idømmes ikke straf, men anbringelse på institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Retten lagde vægt på, at tiltalte er psykisk udviklingshæmmet i lettere grad og dermed ikke findes egnet til almindelig straf, hvorfor en foranstaltning efter straffelovens regler er nødvendig af hensyn til behandlings- og kontrolbehov.
Den tidligere gældende foranstaltning blev ophævet i forbindelse med den nye anbringelsesdom. Sagen illustrerer sanktionsvalget ved utilregnelighed, anvendelsen af særforanstaltninger og domstolenes skøn over proportionalitet og sikkerhedshensyn i sager om bedrageri og vidnetrusler.
