Forskelsbehandlingsloven § 2 a

Højesteret har fastslået, at en sag om påstået handicapdiskrimination ved opsigelse ikke opfyldte kravene til henvisning til landsretten som første instans. Fordi udfaldet afhænger af konkret bevisbedømmelse, skal sagen fortsætte i byretten, hvor tilpasningsforpligtelsen vurderes.

Vestre Landsret slår fast, at COVID-19-senfølger kan være et handicap. Arbejdsgivere skal dokumentere rimelige tilpasninger før opsigelse, ellers risikeres godtgørelse svarende til flere måneders løn og et brud på forskelsbehandlingsloven.

EU-Domstolen udvider beskyttelsen mod handicapdiskrimination til også at omfatte indirekte forskelsbehandling ved tilknytning. Arbejdsgivere skal vurdere og gennemføre rimelige tilpasninger for medarbejdere med primært omsorgsansvar for et handicappet barn, medmindre det er en uforholdsmæssig byrde.

Højesteret præciserer, at offentlige arbejdsgivere skal afsøge og om nødvendigt tilbyde omplacering af medarbejdere med handicap på tværs af hele ansættelsesområdet, selv om en anden ansøger er bedst kvalificeret, medmindre dette vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt.

En afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet slår fast, at afslag på ansættelse af en hørehæmmet ansøger var ulovlig forskelsbehandling. Arbejdsgiveren havde ikke undersøgt rimelige tilpasninger eller ført dokumenteret dialog og måtte derfor betale godtgørelse.