Henvisning til landsretten

Højesteret afviser henvisning til landsretten som første instans i tvist om funktionærs krav på forholdsmæssig fastholdelsesbonus. Sagen beror på konkret aftalefortolkning og forbliver i byretten. Retsplejeloven § 226 og funktionærloven § 17 a er centrale.

Højesteret afviser henvisning til landsretten i sag om kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3. Tvisten er ikke principiel og afgøres primært ved konkret skøn. Hovedsagen fortsætter derfor i byretten, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1.

Højesteret afviste henvisning til landsretten i en sag om aktionærlån: Et principielt spørgsmål om ligningslovens § 16 E og mulig beskatning efter § 16 A var ikke nok uden generel betydning eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Sagen fortsætter i byretten.

Højesteret tiltræder, at en ligestillingssag om Familieretshusets praksis ikke henvises til landsretten som 1. instans. Tærsklen om principiel rækkevidde var ikke opfyldt. Sagen fortsætter i byretten, og parter må nøje vurdere grundlaget for henvisning fremover.

Højesteret afviste henvisning til landsretten i en tvist om Ankestyrelsens pligt til at prøve AES’ genoptagelse efter arbejdsskadesikringsloven § 34. Tærsklen for landsret som 1. instans er høj; uden principiel rækkevidde ender sagen i byretten. Overvej bevis for generel betydning.

Højesteret fastslår, at en skattesag om virkningen af selskabsretlig ugyldighed og tilbagebetaling skal behandles ved landsretten som første instans efter retsplejeloven § 226, stk. 1. Kendelsen tilsidesætter landsrettens hjemvisning og tydeliggør kriterierne for henvisning af principielle sager.

Højesteret fastslår, at to sager om beskatning af pension optjent ved ansættelse i UNICEF ikke henvises til landsretten som første instans. Landsrettens vurdering, at kriterierne for henvisning ikke er opfyldt, bl.a. pga. verserende principielle sager, stadfæstes.

Højesteret fastholder, at sag om Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort ikke henvises til landsretten som første instans. Betingelserne i retsplejeloven § 226 var ikke opfyldt, blandt andet fordi en parallel sag mod Planklagenævnet om samme udpegninger verserer.