Højesteret fastslår, at en skattesag om virkningen af selskabsretlig ugyldighed og tilbagebetaling skal behandles ved landsretten som første instans efter retsplejeloven § 226, stk. 1. Kendelsen tilsidesætter landsrettens hjemvisning og tydeliggør kriterierne for henvisning af principielle sager.
Højesteret har fastslået, at betingelserne i retsplejeloven § 226, stk. 1, er opfyldt, og at en skattesag skal behandles ved landsretten som første instans. Sagen angår, om en skatteforhøjelse skal ændres, når de dispositioner, der begrundede forhøjelsen, efterfølgende er tilsidesat som selskabsretligt ugyldige, og beløb er tilbagebetalt.
Afgørelsen korrigerer landsrettens hjemvisning til byretten og præciserer kriterierne for henvisning af principielle sager, herunder samspillet mellem skatteret og selskabsret. Kendelsen er væsentlig for processtrategi i komplekse skattesager. Læs Højesterets kendelse her: domstol.dk.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Søgeord
Retspraksis,
Retsplejeloven,
Forvaltningsret,
Myndighedsafgørelser,
Domstolsprøvelse,
Retssikkerhed,
Landsretten,
Skatteministeriet,
Højesteret,
Kompetencefordeling,
Selskabsret,
Byretten,
Skatteret,
Kære,
Kendelse,
Domstolsbehandling,
Hjemvisning,
Tilbagebetaling,
Skattemyndigheder,
Appel,
Principielle sager,
Procesret,
Prøvelsesret,
Henvisning til landsretten,
Retsplejeloven § 226,
Instansordning,
Landsretten som 1. instans,
Domstolshierarki,
Skatteforhøjelse,
Selskabsretlig ugyldighed,
Ugyldige dispositioner,
Procesuel kompetence,
Kæremålsbehandling,
Principiel skattesag
Ledige stillinger
