Justitsministeriet

Reformen af statens juridiske rådgivning, en gennemgribende retshjælpsreform og åben adgang til retspraksis bliver centrale indsatser i 2026. Målet er bedre retssikkerhed, enklere adgang til domstolene og en digital infrastruktur, der gavner hele retssystemet.

Ombudsmanden slår fast, at dokumenter udvekslet til justitsministerens bogprojekt ikke er interne efter offentlighedsloven § 23, da ministeren handlede som privatperson og partipolitiker. Justitsministeriet skal genvurdere de afviste aktindsigtssager.

Forebyggende rekonstruktion skal sikre handling før insolvens, men praksis viser høj kompleksitet og begrænset gennemsigtighed. Vi skitserer forskelle til almindelig rekonstruktion, valg af fyldestgørelsesforbud, kreditorklasser for store virksomheder og foreslåede ændringer om kreditorinfo og massekrav.

Ejerændringer i forsvarsvirksomheder kan udløse særlige godkendelseskrav efter Krigsmaterielloven. Justitsministeriet fører en skønsmæssig proces uden faste frister, og indirekte indflydelse kan være afgørende. Manglende godkendelse kan medføre sanktioner og omgørelse.

Fra 1. januar 2026 skærpes kravene til advokaters samleklientkonti efter hvidvasklovens § 38 b. Frister måles inden for normal arbejdstid, og banker kan nøjes med oplysninger ved anmodning. En lovændring fjerner samtidig kravet om at identificere juridiske personers reelle ejere, med snæver undtagelse.

Fra 1. januar 2026 skærper hvidvasklovens § 38 b advokaters brug af samleklientkonti: alle klienter med midler på kontoen skal identificeres, verificeres og oplysninger deles med banken. Advokatrådet søger afklaring om feriefravær, tredjemandsindbetalinger og bankens datakrav.

Datatilsynet finder Rigspolitiets DPIA for ansigtsgenkendelse veludført, men efterlyser klar lovhjemmel for, hvilke strafbare forhold der kan begrunde brugen. Tilsynet anbefaler også interne politiretningslinjer, der sikrer nødvendighed og proportionalitet ved hver anvendelse.

Erhvervsministeriet lægger op til lempelser i erhvervsfondsloven med større bestyrelsesbeføjelser, fleksible uddelinger og færre formkrav, mens Civilstyrelsens permutationsrolle overgår til Erhvervsstyrelsen. Samtidig udskydes ny fondslov for ikke-erhvervsdrivende fonde til 2026–2027.

Lovforslag ændrer konkursloven for at forhindre manipulation af kuratorvalg: skyldnere mister indflydelse, nærtstående kreditorer får ingen stemmeret, og skifteretten udpeger den mest støttede kandidat. Skærpede habilitetskrav og oplysningspligt for kurator. Forventet ikrafttræden 1. januar 2026.

Et nyt udspil anbefaler et stærkere skriftligt fokus i retssagsprøven og klarere regler for, hvad der kan meriteres som kendskab til proces for advokatfuldmægtige. Gruppen foreslår også tættere dialog med Civilstyrelsen og overvejelse af at flytte beskikkelseskompetencen til Advokatsamfundet.

Nyt lovforslag præciserer, at advokater ikke skal identificere reelle ejere af juridiske personer ved brug af samleklientbankkonto. Pligten til at indhente og dele identitetsoplysninger om fysiske og juridiske personer består. Ikrafttrædelse forventes 1. januar 2026.

Lovforslag skærper konkursloven for at forhindre misbrug ved egenbegæringer. Advokater med nylig rådgivning til skyldner eller nærtstående udelukkes som kurator, nærtstående kreditorer mister stemmeret, og skifteretterne indfører faste kuratorpaneler med krav om kreditorflertal.

Lovforslag strammer habilitetskrav og udpegningsregler for kuratorer: faste inhabilitetsgrunde, oplysningspligt om rådgivning og begrænset stemmeret for visse kreditorer. Kreditorindflydelsen fastholdes, mens skifteretten får klarere rammer og faste kuratorpaneler. Ikraft 1. januar 2026.

Justitsministeriet planlægger 21 lovinitiativer i det nye folketingsår, herunder ændringer af straffelov og retsplejelov mod parallelsamfund, skærpede regler for kuratorers udpegning og habilitet, udmøntning af strafreformen samt genoptagelse af PET-loven om udvidet dataindsamling.

Leverandører til forsvarsmyndigheder skal dokumentere, at deres it-systemer er akkrediteret til klassificerede oplysninger. FE akkrediterer på forsvarsområdet, og kravene omfatter også integrationer og softwareopdateringer. Planlæg med lange sagsforløb og Common Criteria-baserede vurderinger.

Lovudkastet om FE styrker tilsynet og udvider krav om bistand fra teleudbydere. Danske Advokater støtter modernisering, men kræver klare definitioner af indledende undersøgelser og tilfældighedsfund samt orientering af Efterretningsnævnet og efterfølgende godkendelse for at sikre retssikkerhed.