Klageadgang

Klagenævnet for Udbud præciserer, at ordregivere i forsyningssektoren må indhente omfattende supplerende oplysninger til verifikation uden at ændre tilbud. Materialet må ikke indgå i evalueringen, og ligebehandling skal sikres, ellers risikeres brud på udbudsreglerne.

Elselskaber skal løbende tilbageføre for meget betalt aconto og foretage slutafregning inden fire uger ved leverandørskifte. Forbrugerombudsmanden ser flere klager. Få overblik over beregningskrav, frister og sikre klageveje på energiområdet.

Lovudkastet moderniserer værnepligten med mulighed for udsendelse til NATO-lande. Danske Advokater støtter retningen, men kræver klar hjemmel, præcise kriterier og effektiv klageadgang. Udvidet vaccinationspligt bør afgrænses og underlægges proportionalitetsvurdering og forudsigelighed.

Fra 19. juni 2026 skærpes reglerne for online salg af forsikringer: digital fortrydelsesknap, udvidet oplysningspligt, dansk sprogkrav, forklaringspligt og forbud mod manipulative designmønstre. Selskaber bør nu tilpasse deres digitale kunderejser.

Et lovudkast indfører en fast godtgørelse til kvinder ramt af spiralsagen i Grønland med lempelige beviskrav. Advokatomkostninger kan dækkes i særlige tilfælde, men kriterierne kritiseres som snævre. Da Patienterstatningens afgørelser ikke kan påklages, foreslås fri proces for at sikre domstolsprøvelse.

Udbudsloven udvides og tilbudsloven ophæves. Bygge- og anlæg under EU-tærsklen får national 5 mio. kr.-regel for konkurrence, styrket gennemsigtighed ved tilbudsåbning og krav om lærlinge. Klageadgangen justeres, skattelyudelukkelsen ophæves, og tekniske specifikationer præciseres.

Ny vejledning fra Beskæftigelsesministeriet strammer adgangen til genoptagelse af arbejdsskadesager. Skadelidte skal nu dokumentere frist, nye oplysninger og sandsynlig ændret afgørelse, mens AES kun vejleder. Få overblik over krav, bevisbyrde og praktiske skridt til en fuldt oplyst anmodning.

Bopælspligten på landbrugsejendomme kræver reel helårsbeboelse i stuehuset eller visse alternative boliger. Udlejning kan opfylde kravet, hvis en fysisk lejer faktisk bor og råder over hele huset. Pligten ophører efter en længere periode, fornyes ved jordtilkøb, og dispensation gives restriktivt.

Erhvervsstyrelsen skærper linjen over for revisorer med offentlig restance: Godkendelsen tilbagekaldes ved forfalden gæld, uanset betalingsordning, og ansøgninger om godkendelse afslås på samme grundlag. Ændringen gælder fra 1. april 2026 og kræver skærpet compliance.

Bopælspligt kan afgøre, om en landbrugshandel kan gennemføres og på hvilke vilkår. Få overblik over, hvornår pligten udløses, hvordan den kan opfyldes – også via lejer – samt dispensationsmuligheder og de alvorlige sanktioner ved manglende efterlevelse.

Begrænset klageadgang, midlertidig adgang til privat ejendom og mulighed for byggelinjer skal accelerere CCS-projekter. Loven præciserer ekspropriation, indfører kompensation ved indgreb og giver midlertidige undtagelser fra landzonekrav for nødvendige anlæg.

Lovudkastet om en medieombudsmand får opbakning, men med krav om skarpere rammer: Pressenævnet skal selvstændigt vurdere retlig interesse, aktørdefinitioner og ansvarsnorm præciseres, og partshøring af forurettede indføres for stærkere retssikkerhed.

Halvdelen af danske virksomheder på digitale markedspladser er i tvivl om vilkår og rangordning. P2B-forordningen kræver klarhed, varsel ved ændringer og adgang til klage. Få overblik over kravene og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse.

Lovudkastet om almenboligloven og almenlejeloven mødes med grundlæggende opbakning, men tre retlige knaster står ud: behov for udvidet klageadgang ved større kommunale beføjelser, klar statsretlig hjemmel ved overførsel af bundne midler og saglighed i et 55+ alderskrav.

Landsskatteretten justerer Skattestyrelsens praksis for beskatning af bankkompensationer og understreger, at beløb må kvalificeres efter deres reelle indhold. Følg de kommende SKM-offentliggørelser for at vurdere genoptagelse og korrekt opdeling af kompensationen.

Justitsministeriets lovforslag om reparation af varer får opbakning for en balanceret model mellem forbrugerrettigheder og retssikkerhed. Der efterlyses dog klarhed om samspillet med forældelsesloven, reklamationsfrister og overgangsregler for en forudsigelig implementering.