Nye ændringer til kreditaftaleloven betyder skærpede krav for kreditgivere
•

Nye ændringer til kreditaftaleloven betyder skærpede krav for kreditgivere

Revideret forbrugerkreditdirektiv skærper kreditaftaleloven: Flere webshops bliver kreditformidlere, og kravene til kreditvurdering, oplysningspligt og markedsføring strammes. Overblik over berørte kredittyper og nødvendige compliance-tiltag.

De kommende ændringer til kreditaftaleloven implementerer EU’s reviderede forbrugerkreditdirektiv og skærper kravene til både kreditgivere og formidlere. Reglerne udvider samtidig, hvem der anses som kreditformidler, hvilket betyder, at webshops og andre erhvervsdrivende, som tilbyder tredjepartsfinansiering, nu kan blive omfattet. Skærpelserne retter sig især mod kreditværdighedsvurdering, oplysningspligt og markedsføring af kreditprodukter samt håndtering af automatiserede afgørelser.

Totalharmonisering og digitalt fokus skærper virksomheders ansvar

Direktivet er totalharmoniserende, så nationale særregler viger for fælles EU-standarder. Baggrunden er den markante digitalisering af kreditmarkedet, nye kreditformer og øget automatisering, som har udfordret forbrugerbeskyttelsen. Virksomheder, der tidligere faldt uden for reguleringen, kan derfor blive omfattet fremover.

Skærpelserne forventes at præge både informationsniveau før aftaleindgåelse og kravene til dokumenteret kreditværdighedsvurdering. Samtidig vil tilsynsmyndighederne kunne rette fokus mod vildledende eller aggressiv markedsføring, uigennemsigtige omkostninger og mangelfulde processer for menneskelig gennemgang af automatiske afgørelser.

Udvidet kreditaftalelov: kreditformidlerbegreb og berørte kreditter

Virksomheder, der præsenterer eller tilbyder finansiering via tredjemand, kan blive kreditformidlere, også selv om de ikke selv yder kredit. Det gælder typisk webshops, abonnementsløsninger og andre salgskanaler, hvor finansieringsmuligheden er integreret i kunderejsen.

Ændringerne berører flere kredittyper, og rækkevidden afhænger af undtagelser og særlige regler for den konkrete ordning. Overordnet er følgende typer centrale:

  • Forbrugslån og afbetalingsaftaler.
  • Kassekreditter og visse overtræksaftaler.
  • Kreditter med sikkerhed i løsøre.
  • Gældsomlægning og henstand.
  • BNPL-ordninger (køb nu, betal senere).

For hver type skal virksomheder afklare, hvilke oplysningskrav, beregningsprincipper for omkostninger og vurderingsstandarder der gælder, samt hvordan undtagelser påvirker processerne.

Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus

Læs mere her →

Praktiske skridt til compliance: vurdering, registrering og markedsføring

For at stå robust ved ikrafttræden bør virksomheder gennemføre en målrettet compliance-indsats med klare ejerskaber og dokumentation:

  1. Afklar om virksomheden er kreditgiver eller kreditformidler efter de nye definitioner.
  2. Indsend eventuel ansøgning om registrering som kreditformidler rettidigt.
  3. Opdater kreditværdighedsvurdering, datagrundlag og governance, så kravene kan dokumenteres.
  4. Gennemgå markedsføring, prisoplysninger og aftalevilkår for at sikre gennemsigtighed.
  5. Etabler proces for menneskelig forklaring og gennemgang af automatiserede afgørelser samt håndtering af henstandsanmodninger.

Derudover bør interne retningslinjer, træning og kontrolspor tilpasses, så både kundeinformation, beslutningsmodeller og klageadgang er konsistente. En samlet risikovurdering og løbende monitorering reducerer eksponeringen for tilsynsmæssige påtaler og sanktioner.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.