Medarbejderinformation

EU skærper reglerne for europæiske samarbejdsudvalg. Alle koncerner, der opfylder ESU-tærsklerne, skal indgå aftaler efter nye minimumsregler, og ESU skal høres også ved indirekte grænseoverskridende virkninger. Danmark får ét år til implementering og virksomheder to år til at opdatere aftaler; ellers gælder skærpede standardregler.

Forældre til indlagte nyfødte får fra 2026 op til 12 måneders barsel hver, også ved tidligt hjemmeophold. Dagpengeretten under sorgorlov udvides fra 2025, idet perioder med tabt arbejdsfortjeneste ses bort fra beskæftigelseskravet. Arbejdsgivere bør opdatere politikker og systemer.

Nye krav til arbejdstidsregistrering gælder fra 1. juli 2024. Arbejdsgivere skal anvende et objektivt og pålideligt system, give medarbejdere adgang til egne data og opbevare registreringer i fem år. Afgræns selvtilrettelæggere korrekt, og fastlæg klare politikker og kommunikation.

Arbejdsgivere skal dokumentere og tydeligt kommunikere deres interne whistleblowerordning for at undgå bøder. En tilgængelig whistleblowerpolitik med klare rammer, synlig placering og løbende awareness er afgørende, mens onboarding og evaluering sikrer effektiv beskyttelse og compliance.

Nye krav rammer arbejdsgivere: store bededag bliver arbejdsdag med lønkompensation, mellemstore virksomheder skal indføre whistleblowerordning, LGBT+-familier og soloforældre får udvidede muligheder for overdragelse af orlov, og arbejdstidsregistrering er på vej.

Nye regler i selskabsloven implementerer EU’s mobilitetsdirektiv og skærper kravene ved grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser. Kapitalejere får indløsningsret, kreditorer får længere frister, medarbejderhøring styrkes, og Erhvervsstyrelsens tilsyn udvides.

Implementeringen af mobilitetsdirektivet muliggør grænseoverskridende selskabsomdannelser og ensretter krav til fusioner, spaltninger og hjemstedsflytning. Skærpede krav til medarbejderinformation og høring samt flere ledelseserklæringer og dokumentationskrav kan forlænge processerne.