Retsbog

Højesteret ophæver landsrettens afvisning af en udmålingsanke efter retsplejeloven § 920, stk. 2. Trods tiltaltes udeblivelse burde sagen være fremmet, bl.a. fordi byretten manglede gengivelse af forklaringen og en ny § 808-personundersøgelse pegede på betinget dom med samfundstjeneste.

Højesteret forhøjede salæret til en beskikket forsvarer i en ankesag om groft bedrageri fra 78.000 til 90.000 kr. med tillæg af moms. Koordination med belgiske forsvarere om straffelovens § 89 blev anerkendt som arbejde i den danske sag, mens andet udenlandsarbejde ikke blev honoreret.

Højesteret fastslår, at journalister kan kære kendelser om dørlukning uden procesbevilling efter retsplejelovens § 393, stk. 2. Samtidig bekræftes, at dørlukning kan ske af hensyn til statens forhold til fremmede magter i sager om administrativ frihedsberøvelse.

Vestre Landsret fastholder varetægtsfængsling in absentia i Tvind-sagen og afviser krav om påtaleopgivelse. Retten henviser til retsplejeloven om påtalekompetence og proportionalitetsvurdering samt fastslår, at EMRK art. 6 ikke er krænket, selv om udlevering aktuelt ikke synes mulig.

Højesteret ophævede Østre Landsrets stadfæstelse af et afslag på at udstrække et navneforbud under anken, fordi den tiltaltes forsvarer ikke fik mulighed for at afgive indlæg. Manglende kontradiktion udgjorde en væsentlig procesfejl og førte til hjemvisning, med skærpede krav til fristsætning og partshøring.

Højesteret fastslår, at telefonforkyndelse ikke kan anvendes over for personer med kendt adresse i udlandet. Myndigheder skal anvende brevforkyndelse eller følge konvention eller værtslandets regler, jf. retsplejeloven § 158. Sagen udspringer af en straffesag om arbejde uden tilladelse.

Højesteret har varetægtsfængslet en person i fire uger under en verserende udleveringssag til Moldova. Retten fandt flugtfare ud fra begrænset tilknytning til Danmark og sagens alvor, og mindre indgribende tiltag blev anset for utilstrækkelige. Afgørelsen bygger på udleveringsloven og retsplejeloven.

Højesteret afklarer, at landsrettens salærfastsættelse til beskikket advokat er en særskilt beslutning ved sagens afslutning efter RPL § 334 og derfor falder uden for RPL § 368’s ankeramme. Krav om forhøjelse af salær kunne dermed ikke prøves i ankesagen.