Højesteret fastslog, at landsrettens beslutning om salær til den beskikkede advokat ikke er en afgørelse truffet under sagen og derfor ikke automatisk omfattes af anken efter retsplejelovens § 368, stk. 7. Salæret fastsættes ved sagens afslutning som en særskilt beslutning efter § 334, stk. 4, og har karakter af en selvstændig omkostningsafgørelse.
Med henvisning til forarbejder og den historiske regulering bemærkede Højesteret, at anke kan omfatte beslutninger truffet under sagens behandling, medmindre loven bestemmer andet. Da salæret fastsættes samtidig med dommen, men ved særskilt beslutning, er det ikke en procesledende afgørelse, og spørgsmålet om forhøjelse kunne derfor ikke prøves som led i ankesagen.
Læs kendelsen på domstol.dk: BS-49623/2023.
