Socialpolitik EU

EU-Domstolen ophæver dele af artikel 5 i mindstelønsdirektivet som direkte indgreb i lønfastsættelsen. Resten består. For Danmark, der bygger på overenskomster, er effekten begrænset, men dommen præciserer klart TEUF art. 153, stk. 5.

EU-Domstolen fastholder mindstelønsdirektivet, men annullerer to bestemmelser om bindende kriterier og automatisk indeksering. Danmark berøres ikke direkte, da løn fastsættes via overenskomster. Implementering kræver fokus på procedureregler og dokumentation af indsatsforpligtelser.

Den danske regering udfordrer EU’s mindstelønsdirektiv ved EU-Domstolen, men en national gennemgang konkluderer, at dansk ret allerede opfylder kravene. Ingen lovændringer forventes, men staten skal fortsat indberette data til Kommissionen. Afgørelse ventes i første halvår 2025.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen anbefaler at annullere mindstelønsdirektivet, fordi det regulerer lønforhold, som er undtaget fra EU’s kompetence. Afgørelsen fra EU-Domstolen bliver retningsgivende for grænsen mellem arbejdsvilkår og løn i EU-reguleringen.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen anbefaler at ophæve EU’s mindstelønsdirektiv, da lønfastsættelse er undtaget fra EU-kompetencen efter TEUF art. 153, stk. 5. Danmark har anlagt annullationssøgsmål, støttet af Sverige. Domstolens endelige afgørelse ventes i 2025.

Danmark har anlagt annullationssøgsmål ved EU-Domstolen for at få mindstelønsdirektivet ophævet af hensyn til den danske aftalemodel. Sagen kan vare op til to år, men medlemsstaterne skal fortsat implementere reglerne, mens udfaldet afventes.

EU-Domstolen underkender dele af artikel 5 i mindstelønsdirektivet, fordi EU-lovgiver greb direkte ind i lønfastsættelsen. Resten af direktivet består. Afgørelsen er forfatningsretligt væsentlig, men med begrænset umiddelbar effekt på den danske model.