Den danske regering udfordrer EU’s mindstelønsdirektiv ved EU-Domstolen, men en national gennemgang konkluderer, at dansk ret allerede opfylder kravene. Ingen lovændringer forventes, men staten skal fortsat indberette data til Kommissionen. Afgørelse ventes i første halvår 2025.
Den danske regering har anlagt annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv med stævning mod Europa-Parlamentet og Rådet indleveret den 18. januar 2023. En national vurdering fra 14. november 2024 konkluderer, at dansk ret allerede opfylder direktivet, og at der derfor ikke kræves ændringer i den danske regulering.
Myndighederne skal dog leve op til formelle forpligtelser: Beskæftigelsesministeriet skal hvert andet år indberette data til Europa-Kommissionen om bl.a. dækningen af kollektive overenskomster og mindstelønssatser. EU-Domstolens afgørelse om annullation forventes i første halvdel af 2025. Indtil da består de gældende regler uændret, mens de rapporteringsmæssige krav til staten fortsætter.
Søgeord
Arbejdsret,
Ansættelsesret,
Implementering,
EU-direktiv,
Proportionalitetsprincip,
Kollektive overenskomster,
Den danske model,
EU-Domstolen,
Beskæftigelsesministeriet,
Kollektive aftaler,
Europa-Parlamentet,
Rådet,
Compliancekrav,
Retlig prøvelse,
Kommissionen,
Kompetenceafgrænsning,
Social dumping,
Overenskomstdækning,
EU-ret,
Procesret,
Subsidiaritetsprincip,
Arbejdstagerrettigheder,
Arbejdsmarked,
Traktatfortolkning,
Arbejdsgiverorganisationer,
Fagforeninger,
Dækningsgrad,
Mindsteløn,
Annullationssøgsmål,
TEUF art. 263,
Mindstelønsdirektivet,
TEUF art. 153,
Socialpolitik EU,
Lovgivningskompetence,
Nationale løndannelsesmodeller,
Implementeringsudvalg,
Rapportering til Kommissionen,
Unionskompetence,
Statistisk indberetning,
Retssag i Luxembourg
Ledige stillinger
