Regeringen har anlagt annullationssøgsmål ved EU-Domstolen mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om, at mindstelønsdirektivet skal ophæves. Sagen udspringer af bekymring for, at EU-regulering af løn kan gribe ind i den danske aftalemodel, hvor løn fastsættes gennem kollektive overenskomster.
Sagens rammer
Direktivet har til formål at sikre adgang til en passende mindsteløn i EU, enten via kollektive aftaler eller gennem lovfastsatte mindstelønninger. I Danmark er udgangspunktet, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets parter uden lovbestemt mindsteløn.
Den danske regering anfører, at EU kan have overskredet sit kompetencegrundlag ved at regulere lønforhold, og at direktivet kan få betydning for eksisterende overenskomster og national regulering. Formålet med søgsmålet er at undgå, at direktivet fremadrettet påvirker den danske model gennem fortolkning eller håndhævelse.
Proces og næste skridt
Andre medlemsstater kan intervenere til støtte for enten Danmark eller EU-lovgiver. Der forventes en sagsbehandlingstid på op til to år, før EU-Domstolen afsiger dom. Under sagen vil der ske skriftveksling og mundtlig forhandling efter EU-Domstolens procesregler.
På trods af søgsmålet er Danmark og øvrige medlemsstater fortsat forpligtet til at gennemføre direktivet inden udløbet af implementeringsfristen. Arbejdsgivere og faglige organisationer bør derfor følge både den nationale implementering og den retlige udvikling i Luxembourg for at vurdere eventuelle justeringer af aftale- og lønpraksis.
