Højere tærskelværdier og nye procedurer i forsvarsudbud
EU ændrer reglerne for forsvars- og sikkerhedsindkøb for at accelerere anskaffelser og styrke forsyningssikkerheden. Tærskelværdierne hæves markant: for varer og tjenesteydelser til 2 mio. EUR og for bygge- og anlægsarbejder til 10 mio. EUR. Lot-tærskler hæves tilsvarende. Konsekvensen er, at flere kontrakter kan gennemføres uden direktivbundne procedurer, men EU-rettens grundprincipper – herunder gennemsigtighed og proportionalitet – gælder fortsat under tærsklerne.
Værktøjskassen udvides samtidig. Ud over begrænset udbud og udbud med forhandling indføres tre kendte procedurer fra det klassiske udbudsdirektiv, som giver ordregivere større fleksibilitet og hurtigere processer.
De tre nye procedurer er:
- Offentligt udbud – åben konkurrence med direkte adgang for egnede tilbudsgivere.
- Dynamisk indkøbssystem – fuldt elektronisk ramme for løbende optagelse og afgivelse af tilbud på standardiserede ydelser.
- Innovationspartnerskab – mulighed for at udvikle og anskaffe løsninger, der endnu ikke eksisterer på markedet.
Fælles indkøb og lempelser for overførsel af forsvarsprodukter
Reglerne fremmer fælles indkøb på tværs af medlemsstater. Nationale forbud mod at anvende indkøbscentraler i andre lande tillades ikke, og myndigheder kan gennemføre fælles udbud på tværs af grænser. Det kan udvide konkurrencen, men også føre til større og mere komplekse kontrakter, som kræver klar styring af ansvar og anvendelige regler.
Parallelt justeres reglerne om overførsel af forsvarsrelaterede produkter i EU. Kravet om forudgående tilladelse består som udgangspunkt, men medlemsstater kan fritage visse overførsler, bl.a. inden for EU-finansierede programmer, etablerede industrielle samarbejder, fælles materielprojekter, overførsler til EU-institutioner samt mellem certificerede leverandører og modtagere.
Kontraktændringer og længere rammeaftaler i forsvarssektoren
Direktivet får for første gang eksplicitte regler om ændringer af kontrakter i deres løbetid. Reglerne afspejler i hovedtræk det klassiske udbudsdirektiv og skaber større retssikkerhed for, hvornår justeringer kan ske uden nyt udbud. Det mindsker usikkerheden i praksis, men kan samtidig øge risikoen for længerevarende leverandørbindinger.
Maksimal løbetid for rammeaftaler forlænges til ti år, og fristen for tildeling af gentagelser af tilsvarende arbejder og tjenesteydelser uden udbud udvides til syv år efter kontraktens indgåelse. Dokumentation og nøje vurdering af betingelserne bliver derfor endnu vigtigere.
Praktiske konsekvenser for danske ordregivere og leverandører
Små og mellemstore virksomheder kan få lettere adgang til markedet gennem flere under-tærskel-kontrakter og dynamiske indkøbssystemer. Modsat kan højere tærskler og længere rammeaftaler føre til flere direkte tildelinger og længere perioder uden genudbud. Deltagelse via konsortier eller som underleverandør kan være en farbar vej på store fællesudbud.
Ændringsdirektivet træder i kraft på EU-plan 23. november 2026, og reglerne skal være gennemført nationalt senest 24. februar 2028. I Danmark forventes gennemførelsen via opdatering af den gældende implementeringsbekendtgørelse. De forhøjede tærskler og de nye procedurer kan først anvendes efter national implementering.