Brugspligt for varemærker: Sådan undgår du at miste dine rettigheder
•

Brugspligt for varemærker: Sådan undgår du at miste dine rettigheder

Fem års skånefrist og krav om reel, kommerciel brug afgør, om et varemærke kan bevares og håndhæves. Få overblik over beviskrav, acceptable variationer og risikoen for delvis ophævelse i sager hos EUIPO, Patent- og Varemærkestyrelsen og domstolene.

Et registreret varemærke består kun som en beskyttelse, hvis det bruges. Brugspligten indebærer, at rettighedshaveren inden for en femårig skånefrist efter registrering – og løbende derefter – skal dokumentere reel, kommerciel brug for de varer og tjenesteydelser og i det territorium, hvor mærket er registreret. Manglende brug kan føre til ophævelse helt eller delvist.

Brugspligt og skånefrist i varemærkeretten

For både danske varemærker og EU-varemærker gælder en femårig skånefrist fra registreringen, hvor brugspligten ikke er indtrådt. Efter fristen – og ved senere ubrugsperioder på fem sammenhængende år – kan enhver anmode om ophævelse for de varer eller tjenesteydelser, hvor brug ikke kan bevises.

Formålet er at forhindre defensiv blokering af tegn, der ikke bruges, og at sikre varemærkets kendetegnsfunktion. Ophævelse kan ske administrativt hos de relevante myndigheder eller ved domstolene og kan begrænses til de dele af registreringen, der ikke er understøttet af brug.

Krav til reel brug og geografisk dækning

Reel brug er udadvendt, kommerciel anvendelse over for relevante kunder med henblik på afsætning. Intern brug er utilstrækkelig, og rent symbolsk brug for at bevare en registrering accepteres ikke. Brug skal ske i den registrerede form; mindre variationer, der ikke ændrer særpræget, kan tolereres.

Brug af licenstagere, forhandlere eller koncernselskaber tæller som indehaverens brug, hvis den sker med samtykke. Brug skal kunne dokumenteres inden for det relevante territorium (Danmark eller EU) og for de specifikke varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringen.

For at lette bevisførelsen bør indehaveren løbende opbygge et dateret dokumentationsspor. Følgende materialetyper er ofte centrale ved helhedsvurderingen af omfang, varighed og geografisk udbredelse:

  • Fakturaer, ordrebekræftelser og salgstal for de relevante varer eller tjenesteydelser.
  • Markedsføringsmateriale, annonceudgifter og presseomtale.
  • Billeder af produkter, emballage, prislister og kataloger samt daterede webudskrifter.

Beviskrav, håndhævelse og risiko for ophævelse

I indsigelses- og krænkelsessager kan modparten kræve bevis for brug inden for de seneste fem år, når brugspligten er indtrådt. Manglende dokumentation kan koste sagen, uanset lighed mellem tegnene. Omvendt kan manglende brug hos en modpart udnyttes som forsvar eller til at søge ophævelse.

Praksis viser, at selv stærke og kendte mærker kan miste dele af beskyttelsen, hvis beviset for reel brug ikke er præcist nok. Strategisk planlægning ved ansøgningen – målrettede vare- og tjenesteydelser og den faktiske brugsform – samt en disciplineret, løbende arkivering af beviser er derfor afgørende for at bevare og håndhæve rettighederne.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.