Tekst- og datamining: udgangspunkt og opt-out
Pr. 1. juli 2023 er DSM-direktivet implementeret i dansk ret med ændringer i ophavsretsloven, herunder en ny § 11 b om tekst- og datamining (TDM). Udgangspunktet er nu, at TDM af lovligt tilgængeligt materiale, der tilgås lovligt, er tilladt, medmindre rettighedshaver udtrykkeligt har frabedt sig det. Afklaringen ændrer praksis, hvor lovligheden tidligere blev vurderet efter enerettighederne i § 2 og databasereglen i § 71.
Opt-out skal ske på en passende og maskinlæsbar måde, eksempelvis via metadata eller i vilkår og betingelser for en hjemmeside eller tjeneste. Rettighedshavere bør derfor vurdere, om der er behov for at indarbejde et klart rettighedsforbehold, hvis deres værker ikke må anvendes til TDM, herunder i forbindelse med AI-træning. Loven indeholder desuden præciseringer af adgangen til at benytte materiale i undervisnings- og kulturarvssammenhænge, men hovednyheden er TDM-reguleringen.
Input og output: to forskellige retlige spor
De nye regler regulerer primært kopiering til analyseformål i indsamlingen af data (input). Selve resultatet af analysen eller genererede outputs fra AI-tjenester er ikke særreguleret af § 11 b og skal fortsat vurderes efter de almindelige ophavsretlige regler, herunder om der foreligger eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse uden samtykke.
Brugere af AI og dataanalyse bør derfor adskille vurderingen: Det kan være lovligt at mine data som input, men udnyttelsen af output kan kræve licens eller anden hjemmel. En intern compliance-proces, der dokumenterer kildegrundlag, adgangsgrundlag og eventuelle opt-outs, anbefales.
Styrket beskyttelse ved rettighedsoverdragelser
Lovændringen forbedrer rettighedshaveres kontraktuelle position. Efter § 55 skal ophavsmænd og udøvende kunstnere som udgangspunkt modtage passende og forholdsmæssig aflønning, forstået som aflønning i overensstemmelse med markedsnormen. Samtidig indføres en årlig gennemsigtighedsforpligtelse i § 55 a, der giver adgang til relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen.
Derudover giver § 55 b mulighed for aftalejustering, hvis vederlaget viser sig uforholdsmæssigt lavt i forhold til udnyttelsens indtægter. Den tidligere faste treårige frist for udnyttelse erstattes endvidere af en standard om udnyttelse inden rimelig tid, der beror på en konkret vurdering og kan udløse tilbagekaldelse af rettigheder.
De centrale kontraktuelle værn kan sammenfattes således:
- Passende aflønning som udgangspunkt for honorarfastsættelse.
- Årlig gennemsigtighed om udnyttelse og indtægter.
- Efterfølgende aftalejustering ved uforholdsmæssigt lavt vederlag.
- Tilbagekaldelse, hvis rettigheder ikke udnyttes inden rimelig tid.
