Højesterets resultat
Højesteret fastslog, at A var skattepligtig af en maskeret udlodning ved, at et panamansk selskab (X Inc.) i maj 2009 overførte ca. 23,3 mio. kr. til A og Bs datter. Midlerne ansås at have passeret As formue, hvorfor beløbet skulle beskattes som udbytte.
Retten lagde vægt på, at selskabet var gyldigt stiftet med begrænset hæftelse. A havde i de relevante år forholdt sig som om X var et selvstændigt skattesubjekt og havde ikke selvangivet løbende afkast. Under disse omstændigheder var hun afskåret fra at gøre gældende, at X reelt ikke var et selvstændigt skattesubjekt.
Begrundelse og bevis
A gjorde subsidiært gældende, at indsættelsen af ca. 22,9 mio. kr. i 2008 var et lån til X, der blev indfriet i 2009, og at ihændehaveraktierne forinden var overdraget til datteren. Højesteret fandt, at ingen af disse forhold var bevist efter den skærpede bevisbyrde, som påhviler skatteyderen ved kontrollerede offshore-strukturer.
Sagen udsprang af oplysninger fra Panama Papers, som de danske skattemyndigheder indkøbte i 2016. Landsretten var nået til samme resultat, som Højesteret stadfæstede.
Tre praktiske pointer for rådgivere og skatteydere er centrale:
- Konsekvent kvalifikation: Behandler man et udenlandsk selskab som selvstændigt, er man som udgangspunkt bundet heraf skatteretligt.
- Beviskrav: Lån, overdragelser og ejerforhold skal dokumenteres klart og tidsmæssigt præcist.
- Kontrolkilder: Lækkede offshore-data kan indgå i skattemyndighedernes kontrol og bevisvurdering.
Hele dommen kan læses her: BS-46179/2023-HJR. Landsrettens afgørelse findes i Domsdatabasen.
