Folketinget behandler et lovforslag, der udvider investeringsscreeningen efter Investeringsscreeningsloven til at omfatte alle kontraktparter i offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur, uanset nationalitet. Samtidig foreslås en to-faset sagsbehandling med faste, men ikke bindende, frister hos Erhvervsstyrelsen.
Udvidet screening af offentlige kontrakter
Lovforslaget lægger op til, at enhver kontrakt tildelt af en offentlig ordregiver kan udløse krav om forudgående tilladelse. Begrebet offentlige kontrakter omfatter bl.a. leverancer, drift- og serviceaftaler, bygge- og anlægskontrakter samt koncessioner – både over og under tærskelværdierne. Offentlige ordregivere forstås bredt som stat, regioner, kommuner, offentligretlige organer, sammenslutninger heraf samt statslige selskaber, uanset om ejerskabet er helt eller delvist statsligt.
Kritisk infrastruktur afgrænses med udgangspunkt i bekendtgørelse § 11 og omfatter bl.a. energi, IKT, transport, sundhed og beredskab. Indledningsvist forventes kun energisektoren omfattet for at dække de kommende udbud vedrørende Energiø Nordsøen. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde også kræve tilladelse i andre følsomme sektorer, eksempelvis forsvar, IT-sikkerhed og kritisk teknologi.
Kravet gælder alle kontraktparter, herunder danske virksomheder, og omfatter også underleverandører. Ansøgningen skal derfor indeholde oplysninger om underleverandører; hvis de ikke kendes ved tildeling, kan godkendelse gøres til betingelse ved senere udpegning. I særlige tilfælde kan alle tilbudsgivere pålægges at søge tilladelse, f.eks. hvor tidlig deling af kritisk information er nødvendig.
To-faset sagsbehandling
Behandlingen opdeles i to faser. Fase 1 retter sig mod ukomplicerede sager med en forenklet ansøgningsblanket og en målfrist på op til 45 dage regnet fra fuldstændig ansøgning. Hvis yderligere undersøgelser er påkrævet, indledes fase 2.
I fase 2 kan sagsbehandlingen vare op til 125 dage fra modtagelse af supplerende, fuldstændige oplysninger. Ved udenlandske investeringer kan EU-underretning blive nødvendig. Vurderes der fortsat en ikke-afværgelig trussel mod national sikkerhed, forelægges sagen for erhvervsministeren. Samlet kan forløbet overstige 170 dage, og fristerne er ikke retligt bindende.
Konsekvenser for ordregivere og leverandører
Ordregivere bør indarbejde screeningskrav og potentielt længere tidslinjer i udbudsstrategien, herunder planlægge tidligere markedsdialog, sikre kontraktvillkår om godkendelse og forberede håndtering af underleverandører. Manglende rettidig tilladelse kan forsinke kontraktindgåelse og projektstart.
Leverandører – også danske – skal kalkulere med ansøgningspligt, dokumentationskrav og myndighedsdialog. Due diligence af ejerforhold og underleverandører, samt plan for sign-to-close-perioden, bliver centrale compliance-disipliner. For investeringer kan sagsforløbet forlænge perioden mellem underskrift og closing.
Ikrafttræden
Høringsfristen udløber den 29. marts 2023. Lovforslaget forventes fremsat og vedtaget hurtigst muligt, så reglerne kan anvendes på udbud vedrørende Energiø Nordsøen. Loven forventes at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse og gælde for efterfølgende offentliggjorte udbud.
Se høringsmaterialet på Høringsportalen: hoeringsportalen.dk.
