Boudlæg er en forenklet ordning for dødsboer med meget begrænset nettoformue. Boet kan udleveres til den nærmeste efterladte uden egentlig boopgørelse og uden indkaldelse af arvinger. Ordningen afskærer samtidig anvendelsen af andre skifteformer, når betingelserne er opfyldt.
Betingelser og udpegning
Udlevering forudsætter, at boets nettoformue er lav. Ved opgørelsen fradrages pantegæld, rimelige begravelsesudgifter og bobehandlingsudgifter, mens anden gæld ikke indgår. Der skal udarbejdes en fortegnelse over aktiverne, og værdiansættelsen kan afgøres af Skifteretten, eventuelt med sagkyndig bistand.
Modtageren er den, der står afdøde nærmest i social forstand. Det kan være ægtefælle, samlever, børn, andre slægtninge eller en institution, og udlæg kan ske til flere i forening. Det er Skifteretten, der træffer den endelige afgørelse om, hvem der anses som nærmeste efterladte.
Retsvirkninger for modtageren
Modtageren får hele aktivmassen og skal ikke betale til arvinger eller usikrede kreditorer. Der hæftes ikke for afdødes gæld ud over pantegæld. Til gengæld kan modtageren blive forpligtet til at rydde afdødes bolig og skal afholde alle begravelsesudgifter, også hvis de overstiger aktivernes værdi. Der betales ikke retsafgift ved udlevering.
Testamentariske bestemmelser får ingen retsvirkning ved boudlæg, og tvangsarvingers krav bortfalder. Modtageren kan frivilligt efterleve afdødes ønsker. Ønsker ingen at modtage aktiverne, udtager staten boet som boudlæg.
Efterfølgende værdier og afgifter
Dukker der yderligere aktiver op, kan Skifteretten genoptage boet. Det, der allerede er udlagt, skal ikke tilbageleveres, og der kan ske nyt boudlæg, medmindre aktiver bevidst er blevet fortiet.
Aktiver modtaget ved boudlæg er fritaget for boafgift og tillægsboafgift. Det gør ordningen administrativt enkel og økonomisk overskuelig i små boer.
