Retligt grundlag for anfægtelse af begunstigelse
Tvangsarvinger kan få reguleret en pensions- eller livsforsikringsudbetaling, hvis en indsættelse af begunstiget vurderes urimelig. Hjemlen findes i forsikringsaftaleloven § 104 og pensionsopsparingsloven § 4, som opstiller ensartede regler for begge ordningstyper. Reglerne giver ikke krav på hele beløbet, men alene på en justering.
Udgangspunktet er, at nærmeste pårørende er begunstiget. En ægtefælle eller livsarving kan imidlertid modsætte sig denne fordeling, når hensynene bag begunstigelsen ikke rimeligt kan forsvare, at tvangsarv bliver udhulet. Udbetalingen kan i givet fald nedsættes, så tvangsarvingen modtager op til sin tvangsarvebrøk.
Kriterier for urimelighed og beløbets regulering
Urimelighedsvurderingen er en helhedsvurdering. Der lægges navnlig vægt på baggrunden for begunstigelsen, parternes økonomiske behov og øvrige omstændigheder. Mangler der en saglig grund til indsættelsen, taler det for regulering, særligt hvis den begunstigede er økonomisk velstillet, mens tvangsarvingen er økonomisk udsat.
Øvrige forhold kan også indgå, herunder om der er aftalt særeje, om arvinger allerede har modtaget betydelige værdier, eller om tvangsarvingen er begunstiget i andre ordninger. Reguleringen sker proportionalt og kan aldrig overstige tvangsarvebrøken. Retlig prøvelse forudsætter dokumentation for de forhold, der bærer urimeligheden.
Proces, indsigelse og frister ved anfægtelse
Indgives indsigelse til pensions- eller forsikringsselskabet før udbetaling, må selskabet som udgangspunkt kun udbetale en tredjedel til den begunstigede, indtil der foreligger dom eller forlig. Det taler for hurtig kontakt til selskabet eller juridisk rådgiver, når en tvivlsom begunstigelse opdages.
Er der ikke gjort indsigelse, skal sag mod den begunstigede anlægges senest et år efter forsikringstagerens død. En udbetaling kan fortsat anfægtes efter, at beløbet er udbetalt, hvis søgsmålet rejses rettidigt. Se Pensionsopsparingsloven § 4 på retsinformation.dk.
En indsigelse til selskabet afskærer ikke kravet om at anlægge sag, hvis parterne ikke finder en løsning. Overholdes søgsmålsfristen ikke, består begunstigelsen som udgangspunkt uændret. Den, der anfægter, bør derfor sikre tidlig dialog med selskabet, indsamle økonomiske oplysninger og vurdere procesrisikoen, inden krav formuleres og stævning udtages. Hurtig rådgivning kan være afgørende.
