Et lovudkast om bygge- og anlægsprojekter til forsvar og beredskab giver forsvarsministeren vidtgående hjemmel til at fravige gældende sektorlovgivning og træffe afgørelser uden forudgående folketingsbeslutning. Kompetencen kan anvendes bredt og uden geografiske eller sachlige begrænsninger, og borgernes klagemuligheder kan helt afskæres. Forslaget rejser grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed, legalitetsprincippet og Folketingets kontrol med den udøvende magt.
Demokratisk kontrol og hjemmel
Modellen indebærer, at vurderingen af, hvad der er nødvendigt af hensyn til forsvar eller beredskab, overlades til ministerens politiske skøn. Der er ikke krav om forudgående lovgivningsmæssig stillingtagen til det konkrete projekt, og andre love som planloven og miljøregler kan sættes ud af kraft. Den brede delegation koncentrerer beslutningskraften og reducerer transparensen i væsentlige samfundsprojekter.
Fraværet af krav om skriftlighed, begrundelse og sikret notatgrundlag svækker samtidig den demokratiske ansvarlighed. Orientering af Folketinget efter beslutning giver ikke reel ex ante-kontrol. En så omfattende bemyndigelse bør efter almindelige forvaltningsretlige standarder være snævert afgrænset, tidsbegrænset og forankret i klare, objektive anvendelseskriterier.
Klageadgang og domstolsprøvelse
Forslaget åbner for, at administrativ klageadgang kan udelukkes. Dermed afskæres den sædvanlige korrektion via specialiserede klagenævn, som ellers bidrager til ensartet praksis og fejlretning, særligt på miljø- og planområdet. Uden klageinstanser øges risikoen for materielle og processuelle fejl, der ikke fanges rettidigt.
Formelt bevares adgangen til domstolene efter grundloven § 63, men den reelle prøvelsesmulighed udhules, hvis beslutninger træffes uden dokumenterede faglige forudsætninger, og hvis retsgrundlaget er suspenderet. Domstolene udviser traditionelt tilbageholdenhed over for forvaltningsskøn, og sager er ressourcekrævende for enkeltborgeren. Samlet kan prøvelsen dermed blive illusorisk.
Mulige justeringer og alternativer
Et mere balanceret regime kan opnås ved at indsnævre bemyndigelsen til klart definerede nødsituationer, tidsbegrænse anvendelsen og knytte den til dokumenterede nødvendigheds- og proportionalitetsvurderinger. Der bør fastsættes krav om skriftlig beslutningsprotokol, begrundelse efter forvaltningslovens principper, notatpligt og forudgående politisk inddragelse, eksempelvis gennem særlige anlægslove eller målrettet bemyndigelse med parlamentarisk kontrol.
For konkrete projekter kan særlove eller anlægslove vedtages efter accelererede, men åbne processer med kort høring. Klageadgang kan bevares med forkortede frister og fokuseret virkning, så tempo og retssikkerhed forenes. Eventuelle fravigelser af plan- og miljøregler bør være præcise og ledsages af tilpassede VVM- og miljøvurderingskrav, frem for generelle suspensioner. Herved sikres hurtig kapacitetsopbygning uden at opgive grundlæggende demokratiske og retlige garantier.
