Implementeringen af CSRD i Danmark
Folketinget har vedtaget lovændringer, der implementerer EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive i årsregnskabsloven. Reglerne flytter bæredygtighedsoplysninger ind i ledelsesberetningen og kræver rapportering efter ensartede standarder, så investorer og andre interessenter kan sammenligne selskabers ESG-forhold på tværs af markeder.
Direktivet udvider det tidligere NFRD-regime og stiller krav om data af høj kvalitet, styrket governance og ekstern assurance. Lovgivningen gælder for en bred kreds af virksomheder og får afledte effekter i hele værdikæden, fordi store virksomheder skal indsamle oplysninger fra leverandører. Se vejledning hos Erhvervsstyrelsen.
Rapporteringen skal integreres i virksomhedens interne kontrolmiljø og forankres i bestyrelsens tilsyn, da oplysningerne bliver en del af årsrapporten med samme ansvar som finansielle tal. For koncerner kan en samlet koncernrapport dække datterselskaber, hvis visse forudsætninger er opfyldt.
Hvem omfattes og hvornår
Indfasningen sker trinvist afhængigt af størrelse og børsstatus, og kravene gælder for det regnskabsår, der påbegyndes i perioden nedenfor:
- Store børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D med over 500 ansatte samt statslige aktieselskaber: fra 2024 med rapportering i 2025.
- Børsnoterede og andre store virksomheder i regnskabsklasse C og D med færre end 500 ansatte: fra 2025 med rapportering i 2026.
- Børsnoterede SMV’er: fra 2026; mulighed for udskydelse til første rapportering for 2028/2029.
- Dattervirksomheder og filialer af koncerner med moderselskab uden for EU/EØS med væsentlig omsætning i EU: koncernrapport fra 2028 med rapportering i 2029.
Definitionen af “stor virksomhed” følger de kendte tærskler i årsregnskabsloven, og finansielle virksomheder er omfattet som offentlige interesse-virksomheder. Ikke-omfattede leverandører kan indirekte påvirkes, fordi kunden efter CSRD skal redegøre for væsentlige forhold i forsyningskæden.
Indholdskrav og revision
Rapporteringen skal følge de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) og bygge på en dobbelt væsentlighedsvurdering: både den finansielle betydning for virksomheden og virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø. Kravene dækker bl.a. klima, energi, ressourceforbrug, affald, biodiversitet, arbejdsforhold, menneskerettigheder, antikorruption, governance, risikostyring og interne kontroller.
Oplysningerne indsættes i ledelsesberetningen, skal være fremadskuende, målbare og konsistente med øvrige tal i årsrapporten, og de underlægges ekstern erklæring. I første fase kræves begrænset sikkerhed, som senere kan skærpes. Det stiller nye krav til revisionsprocesser, dataforvaltning og dokumentation.
Data skal på sigt tagges digitalt i et maskinlæsbart format efter EU-taksonomien for at understøtte sammenlignelighed. Der offentliggøres standardiserede politikker, mål, handlingsplaner og fremskridt, og væsentlige forudsætninger og metodikker skal forklares, så brugeren kan forstå usikkerheder og afgrænsninger.
Praktiske konsekvenser og næste skridt
Virksomheder bør hurtigst muligt etablere governance for bæredygtighedsrapportering, udpege ansvar, kortlægge datakilder og lukke huller i forsyningskæden. En robust proces for væsentlighed, politikker, mål, KPI’er og kontroller er afgørende, ligesom tydelige kontraktkrav til leverandører kan lette indsamling og verifikation af data.
Ledelsen bør desuden sikre sammenhæng mellem CSRD, andre rapporteringsregimer og interne strategier. Tidlig dialog med revisor om afgrænsning, evidenskrav og prøvehåndtering kan reducere fejl og omarbejder. Samlet set skaber CSRD et højere minimumsniveau for transparens i danske årsrapporter og kan – når det gennemføres rigtigt – styrke adgang til kapital og tillid fra markedet.
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn, og mangelfuld rapportering kan udløse påbud og sanktioner. Etablering af tydelige ansvarsforhold, dokumenterede processer og løbende intern audit kan derfor nedbringe regulatorisk risiko og styrke troværdigheden over for myndigheder, kunder og kapitalmarkedet.
