Den nye sundhedsreform, vedtaget med bredt flertal, sigter mod kortere ventetider og mere sammenhængende forløb ved at udvide brugen af private tilbud, styrke patientrettigheder og etablere klare digitale rammer på tværs af sektorer.
Offentlig-privat samarbejde og patientrettigheder
Reformen tydeliggør, at regionerne kan inddrage private leverandører til bl.a. sundheds- og omsorgspladser. Formålet er at udnytte kapaciteten bedre og sikre hurtigere adgang til behandling, samtidig med at kvalitet og kontinuitet fastholdes via kontraktstyring og udbudsregler.
Samtidig lægges der op til at fastholde og udbygge centrale patientrettigheder, herunder rettigheder i forhold til speciallæger. Et mere ensartet minimumsniveau for service og kvalitet på tværs af landet skal gøre det lettere for patienter at navigere og håndhæve deres krav.
Kronikere og digital sundhed
Aftalen prioriterer kronikerindsatsen gennem målrettede pakker, der samler behandling, opfølgning og forebyggelse tættere på borgeren. Tiltaget skal reducere fragmenterede forløb og styrke samarbejdet mellem almen praksis, kommuner og sygehuse.
Digitaliseringen får samtidig et løft. En rettighed til digitale sundhedstilbud skal supplere den fysiske indsats, mens ”Digital Sundhed Danmark” samler national styring og planlægning af sundheds-it. Et nationalt center for sundhedsinnovation skal fremme skalering af nye løsninger.
Implementering og prioritering
Reformens effekt afhænger af hurtig og stringent implementering med klar governance, tydelige ansvarsforhold og systematisk opfølgning. Inddragelse af relevante aktører skal sikre driftsnære løsninger og ensartet praksis.
Der etableres desuden et nationalt prioriteringsråd, som skal bidrage til transparente valg om ressourceanvendelse og prioritering af indsatser. Rådet skal understøtte bæredygtig kapacitetsstyring og skabe forudsigelighed for patienter og leverandører.
