De retlige rammer for nettilslutninger

De retlige rammer for nettilslutninger

Kapacitetspres i elnettet udfordrer retten til nettilslutning. En midlertidig sagsbehandlingspause kan være lovlig, hvis den er saglig, tidsafgrænset og ikke de facto afskærer adgang. EU-vejledning åbner for objektive prioriteringskriterier som modenhed, milepæle og net-venlighed.

Retlig adgang til elnettet og grænser for kapacitetsbegrænsning

Adgangen til det kollektive elnet er forankret i elforsyningsloven og EU’s elmarkedsregler. Efter EFL § 24 har netbrugere ret til at anvende nettet mod betaling, og kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre objektiv og ikke-diskriminerende tredjepartsadgang. Samtidig pålægger EFL § 20 Energinet og netselskaberne at stille tilstrækkelig transportkapacitet til rådighed og udbygge nettet i fornødent omfang.

Muligheden i elmarkedsdirektivets artikel 6, stk. 2, for at afvise adgang ved manglende kapacitet er ikke gennemført i dansk ret. Siden en lovændring i 2004 har kollektive elforsyningsvirksomheder derfor ikke hjemmel til generelt at nægte tilslutning med henvisning til kapacitetsmangel. Retligt kan der således ikke indføres en generel eller permanent adgangsbegrænsning alene på grund af udbygningsomkostninger eller forventede fremtidige flaskehalse.

Midlertidig pause i sagsbehandlingen: lovlighed og betingelser

Energinet har midlertidigt sat behandlingen af større nettilslutninger i bero for at få overblik over kapacitetsbehovet. En sådan pause er ikke udtrykkeligt reguleret, og vurderingen beror derfor på de almindelige forpligtelser efter sektor- og forvaltningsretten. Energistyrelsen kvalificerer tiltaget som et midlertidigt sagsbehandlingsstop – ikke et afslag – og anser det for foreneligt med gældende ret, hvis visse forudsætninger er opfyldt.

Ifølge styrelsen kræver lovligheden, at pausen er sagligt begrundet i dokumenterbare kapacitetsforhold, klart tidsafgrænset og ikke indebærer en faktisk, generel afskæring af netadgang. En bred eller ubestemt pause, der i praksis fører til henlæggelse eller reelt afslag på konkrete ansøgninger, kan derimod fremstå som et de facto-afslag og være i strid med ikke-diskriminationskravet. Se Energistyrelsens vejledning på ens.dk.

Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026

Læs mere her →

Prioritering af nettilslutninger: objektive kriterier og EU-rammer

Det stigende pres fra elektrificering, vedvarende energi og energiintensive anlæg har aktualiseret behovet for prioritering frem for et rent først-til-mølle-princip. Europa-Kommissionens vejledning om effektive tilslutninger skitserer, inden for artikel 6 og EFL § 24, tre hovedspor for objektiv og gennemsigtig prioritering: modenhedskriterier, milepælskriterier og prioritering af net-venlige projekter. Se Kommissionens vejledning på eur-lex.europa.eu.

Modenhed og milepæle skal sikre, at kapacitet reserveres til projekter med reel gennemførelse, eksempelvis via krav om dokumenterede myndighedstilladelser inden for faste frister. Net-venlighed retter fokus mod projekter, der reducerer belastning og flaskehalse, fx samplacering af produktion og lagring, placering af forbrug tæt på produktion og levering af fleksibilitetsydelser. Kriterierne skal fastsættes og administreres ensartet, transparent og uden forskelsbehandling.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.