Fund of Funds-strategier tilbyder bred adgang til forskellige forvaltere, men skjuler ofte væsentlige strukturrisici. Når analyse og due diligence primært retter sig mod det øverste lag, overses risici i de underliggende fonde. Det kan give en misvisende opfattelse af diversificering, øge omkostninger og forstærke den samlede risikoeksponering. Forvaltere bør derfor prioritere gennemlysning af hele strukturen og sikre klar, dokumenteret investoroplysning.
Lagdelte strukturer kræver look-through
FoF kan fremstå som en effektiv porteføljeadgang, men under overfladen ligger en kaskade af fonde med egne strategier, gebyrer, gearing og likviditetsprofiler. Uden systematisk look-through analyse mister forvalteren overblikket over risici, der interagerer på tværs af lagene og kan kumulere til en højere samlet risiko end forventet.
Særligt kritisk er skjult koncentration, hvor flere underliggende fonde eksponerer sig mod samme aktivklasser, geografier eller sektorer. Samtidig kan forskellig indløsningsadgang i de underliggende fonde skabe uforudsete låsninger i stressede markeder. Endelig kan operationelle svagheder – fx utilstrækkelig rapportering – underminere styringen af porteføljen.
Juridiske og compliance-mæssige risici
FoF-strukturer kan involvere flere jurisdiktioner og komplekse aftaleforhold. Uden dyb indsigt risikerer investorer eksponering mod uklare kontraktvilkår, lokale særregler og forskellig håndhævelse. Forvaltere skal sikre, at oplysningspligter, hensigtsmæssighed og egnethed efter MiFID II samt krav i Kapitalmarkedsloven og AIFMD er adresseret og dokumenteret.
Gebyrer på flere lag kan udhule afkast og er et kernepunkt i investorbeskyttelse. Transparens om omkostningslag, performance fee og eventuel gearing er nødvendig for, at kunden kan foretage informerede valg. Samtidig skal interessekonflikter identificeres, håndteres og kommunikeres, herunder relationer til underliggende forvaltere og incitamentsstrukturer.
Praktiske skridt til risikobegrænsning
Effektiv styring af strukturrisiko forudsætter, at forvalteren kombinerer metodisk analyse med klare processer for dokumentation og rapportering. Følgende tiltag er typisk relevante i praksis:
De beskrevne tiltag bør tilpasses produktkategori, kundetype og distributionskanal og indarbejdes i politikker, instrukser og løbende kontroller.
- Look-through kortlægning af underliggende investeringer, eksponeringer og overlap.
- Gebyr- og omkostningsmapping på alle lag, inkl. indirekte omkostninger.
- Likviditetsanalyse og stresstest af indløsningsprofiler og gatingmekanismer.
- Gearing- og modpartsrisikovurdering på tværs af fondslag.
- Operationel due diligence af forvaltere, depotforvalter og rapporteringspraksis.
Ansvarsfraskrivelser som supplement
Veludformede ansvarsfraskrivelser kan afhjælpe ressourcemæssige begrænsninger ved at tydeliggøre, hvor der ikke er gennemført fuld due diligence, og hvilke specifikke risici kunden påtager sig. De kan understøtte informationsgrundlaget for en informeret beslutning og reducere forventningsgap mellem forvalter og investor.
Ansvarsfraskrivelser erstatter imidlertid ikke regulatoriske pligter. Forvalteren skal fortsat handle i kundens bedste interesse, levere klare og ikke-vildledende oplysninger, dokumentere egnethed eller hensigtsmæssighed og løbende overvåge produktets målmarked. Balancen mellem omkostningseffektivitet og robust investorbeskyttelse er afgørende for lovmedholdelighed og god skik.
