Højesteret har fastslået, at et dødsbo ikke kan indtræde i en verserende sag om fratagelse af afdødes danske statsborgerskab. Efter dødsboskifteloven § 107 kan boet kun indtræde i sager om krav, der tilkommer boet. Da hovedsagen angik en personlig rettighed, havde boet ikke partsstatus.
Sagen udsprang af en ministeriel afgørelse fra 2020 om fratagelse af statsborgerskab. A indbragte afgørelsen for domstolene efter udløbet af den fastsatte 4‑ugers frist, og by- og landsret afviste sagen. Under kæresagen til Højesteret blev det oplyst, at A var afgået ved døden. Spørgsmålet om boets indtræden blev udskilt til særskilt afgørelse.
Højesteret bemærkede, at der ved indgivelsen af kæreskriftet forelå et kæreberettiget retssubjekt, idet boet opstår ved dødsfald, uanset om erklæring efter § 107 endnu ikke var afgivet. Det ændrede imidlertid ikke, at de nedlagte påstande alene vedrørte ugyldighed og eventuel hjemvisning, dvs. personlige rettigheder.
Oplysningen om, at boet eventuelt senere ville kræve godtgørelse ved byretten, kunne ikke tillægges betydning for partsstatus i den foreliggende sag. Kendelsen understreger betydningen af korrekt partsidentifikation og afgrænsning mellem personlige rettigheder og formuekrav. Læs kendelsen hos Højesteret: BS-56643/2023.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →
