Højesterets afgørelse om dokumentation af tiltaltes forklaring
Højesteret fastholdt kredsrettens afslag på at dokumentere tiltaltes forklaring nedfældet i politirapporten, selv om tiltalte nægtede at udtale sig under hovedforhandlingen. Dokumentation af en tiltalts tidligere forklaring er kun mulig efter en undtagelsesvis tilladelse, og betinget af, at afhøringen er gennemført i overensstemmelse med den grønlandske retsplejelov.
I den konkrete sag var politiafhøringen foretaget på dansk med en politibetjent som tolk, og tiltalte var orienteret om retten til at tie og retten til forsvarer. Højesteret konstaterede, at formkravene var iagttaget, hvorfor spørgsmålet om dokumentation beroede på kredsrettens konkrete skøn.
Bevismæssige rammer og konsekvenser
Efter sagens forløb måtte tiltaltes forklaring antages at udgøre det eneste eller det væsentligste bevis mod ham. Under sådanne omstændigheder tilsiger bevisprincipperne – herunder umiddelbarhedsgrundsætningen og hensynet til tavshedsretten – tilbageholdenhed med at tillade dokumentation.
Højesteret fandt derfor ikke grundlag for at ændre kredsrettens beslutning. Grønlands Landsret var nået til samme resultat med en anden begrundelse. Den anonymiserede beslutning kan læses hos domstolene.
