Klagenævnet for Udbud fastslog i en kendelse, at kriterier fra International Weightlifting Federation ikke udgør en standard i udbudsretlig forstand. Ordregiver kan henvise til sådanne uægte standarder, men kun hvis det i udbudsmaterialet er klart og forudgående beskrevet, hvordan overholdelse skal dokumenteres. Manglende klarhed om dokumentationskravene førte i sagen til udsigt til annullation af udbuddet.
Retsgrundlag og centrale pointer
Efter udbudsloven § 41, stk. 1, nr. 2, kan ordregiver henvise til standarder, som er vedtaget af anerkendte standardiseringsorganer. Udbudsdirektivets bilag VII definerer en standard som en teknisk specifikation vedtaget af et internationalt, europæisk eller nationalt standardiseringsorgan. IWF er en sportsorganisation og falder dermed uden for denne definition.
Klagenævnet understregede samtidig, at ordregiver har et betydeligt skøn ved fastlæggelsen af tekniske specifikationer. Krav kan derfor udformes ved at indskrive materielle specifikationer fra en uægte standard direkte i materialet. Men dokumentationsformen skal være tydelig beskrevet fra start, og kravene må ikke forskelsbehandle tilbudsgivere.
Forløb og vurdering
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse udbød en rammeaftale om gymnastikudstyr med mindstekrav om IWF-standard, enten via certificering eller dokumentation for ækvivalent opfyldelse. Udbudsmaterialet angav ikke, hvad dokumentationen skulle indeholde. Efter tilbudsafgivelsen bad ordregiver om yderligere tredjepartsdokumentation og afviste senere en revisorerklæring som utilstrækkelig.
Klagenævnet vurderede, at mindstekravet måtte forstås som et krav til de materielle tekniske specifikationer – ikke til IWF’s proces for godkendelse og test. Når dokumentationskravene først blev skærpet undervejs, var det i strid med gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincipperne i udbudsloven § 2. Der var således udsigt til medhold i annullationspåstanden, og ordregiver annullerede udbuddet efter fumus-kendelsen. Kendelsen kan læses hos Klagenævnet for Udbud.
Praktiske implikationer
Ordregivere, der ønsker at bruge uægte standarder, bør transskribere de relevante materielle krav ind i udbudsmaterialet og præcisere, hvilken dokumentation der er tilstrækkelig. Eksempler kan være akkrediteret prøvning, rapport fra uafhængigt organ eller certificering – men kravene skal fremgå på forhånd.
Det er ordregiver, der bærer risikoen for uklarheder. Uklare eller dynamisk ændrede dokumentationskrav kan medføre ukonditionsmæssighedsvurderinger, ulige konkurrencevilkår og i sidste ende annullation. En klar linje fra materialets offentliggørelse, eventuelle berigtigelser efter udbudsloven § 159, stk. 5, og stram overholdelse af ligebehandling mindsker tvister og sikrer et lovligt beslutningsgrundlag. Se kendelsen hos Klagenævnet for Udbud her.
