Vestre Landsret ændrede delvist byrettens resultat i en nævningesag om et knivoverfald i Herning. De tre tiltalte blev frifundet for forsøg på manddrab i forhold 1 efter nævningeafstemning, men kendt skyldige i den subsidiære tiltale for grov vold begået i forening. Dermed adskiller landsrettens bevisbedømmelse sig fra byrettens, hvor flertallet fandt forsøg på manddrab bevist.
For forhold 2 og 3 stadfæstede landsretten derimod byrettens skyldkendelse af tiltalte 2 og 3 for et efterfølgende forsøg på manddrab baseret på forberedelseshandlinger. De blev samtidig dømt for besiddelse af et fuldautomatisk skydevåben under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens våbenbestemmelser.
Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 3 måneder for tiltalte 1, 8 år for tiltalte 2 og 7 år for tiltalte 3. Udmålingen afspejler forskellene i de enkelte forhold, herunder voldens karakter, forsøgslæren og den skærpende våbenbesiddelse. Afgørelsen illustrerer nævningesagens flertalsafgørelse og betydningen af beviskravets vægt i grænsedragningen mellem forsøg på manddrab og grov vold.
