Østre Landsret har i en nævningesag stadfæstet byrettens resultat og idømt 13 års fængsel for manddrab efter straffelov § 237 samt ulovlig våbenbesiddelse, færdselslovsovertrædelser og forsøg på ulovlig tvang. To nævninger dissenterede om forsæt, og strafudmålingen blev fastsat til gunstigst for tiltalte efter stemmelighed.
Østre Landsret har idømt en 32‑årig 13 års fængsel for manddrab efter straffelov § 237 samt for ulovlig våbenbesiddelse, færdselslovsovertrædelser og to forhold om forsøg på ulovlig tvang. Sagen blev ført som nævningesag.
Et mindretal af to nævninger fandt ikke forsæt til manddrab godtgjort, men dommen blev afsagt efter flertallet. Ved strafudmålingen stemte ni for 13 år og ni for 14 år; straffen blev fastsat til det gunstigste resultat for tiltalte.
Resultatet svarer til byrettens afgørelse. Sagen er registreret som S-1205-23 i 3. afdeling.
Søgeord
Retsplejeloven,
Færdselsloven,
Bevisvurdering,
Domspraksis,
Straffeloven,
Strafudmåling,
Byret,
Østre Landsret,
Landsret,
Forsæt,
Appel,
Dissens,
Domsafsigelse,
Procesret,
Domstole,
Strafferet,
Nævningesag,
In dubio pro reo,
Tiltaltes rettigheder,
Skærpende omstændigheder,
Strafniveau,
Lægdommere,
Skyldspørgsmål,
Voldskriminalitet,
Straffelov § 237,
Mindretalsvotum,
Våbenlovgivning,
Manddrab,
Ulovlig våbenbesiddelse,
Forsøg på ulovlig tvang,
Stemmeflertal,
Gunstigst for tiltalte,
Knivstikkeri,
S-1205-23,
Forsætsbedømmelse,
Stemmefordeling
Ledige stillinger