Beviskrav for brug af håndholdt teleudstyr efter færdselslov § 55 a
Østre Landsret har frifundet en bilist, der var tiltalt for at benytte håndholdt teleudstyr under kørsel efter færdselslov § 55 a. Landsretten lagde til grund, at føreren holdt en mobiltelefon i hånden, men fandt, at dette ikke i sig selv opfylder gerningsindholdet. Bestemmelsen forbyder brug af håndholdt udstyr, og der skal føres bevis for en funktionel anvendelse under kørslen.
Anklagemyndigheden løftede ikke bevisbyrden for, at telefonens funktioner faktisk blev anvendt. Retten henviste til bestemmelsens ordlyd og forarbejder og understregede, at der kræves konkrete iagttagelser af brug – eksempelvis tale, beskedlæsning eller betjening – for domfældelse. Herefter ændrede landsretten byrettens dom og frifandt tiltalte.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Landsrettens fortolkning og konsekvenser for håndhævelse
Retten tillagde politibetjentens forklaring om, at telefonen blev holdt i hånden med hånden hvilende på rattet, vægt, men fandt fravær af iagttagelser af interaktion afgørende. Dermed præciseres, at blot besiddelse ikke er nok; der skal være bevis for egentlig betjening.
Afgørelsen skærper kravene til dokumentation i færdselskontroller. Politiet bør beskrive konkrete tegn på brug, herunder skærmlys, fingerbevægelser eller samtaleaktivitet. Forsvaret kan omvendt fokusere på fravær af sådanne observationer. Den anonymiserede afgørelse kan læses på domstol.dk.
