Den aktuelle EU-retspolitiske debat kredser om tre hovedspor: Danmarks retsforbehold og konsekvenserne for samarbejdet i Europol, håndhævelse af retsstatsprincipper og demokratiske værdier, samt regulering af ny teknologi og beskyttelse af persondata. Hertil kommer forslag om styrket beskyttelse af ofre, journalister og advokater samt skærpet indsats mod hvidvask og omgåelse af EU-sanktioner.
Europol, retsforbehold og grænseoverskridende kriminalitet
Flere kandidater ønsker tættere tilknytning til Europol og peger på, at retsforbeholdet begrænser dansk adgang til efterforskningsværktøjer og beslutningsprocesser. Nogle foreslår at afskaffe forbeholdet, andre vil forhandle en udbygget parallelaftale for at sikre fuld integration i politisamarbejdet. Argumentet er, at effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terror og menneskehandel forudsætter både adgang til databaser og løbende udviklede analyseværktøjer i EU-regi.
Der er samtidig markant uenighed om den overordnede kurs: Et mindretal ønsker at reducere EU-samarbejdet på migrations- og grænseområdet, herunder ved at forlade Dublinforordningen og Schengen for at muliggøre permanent grænsekontrol. Modsat fremhæver andre, at den nylige asylpagt skal implementeres konsekvent, og at retur af afviste asylansøgere kræver styrket, fælles håndhævelse.
Retsstaten, demokratiske værdier og EU-midler
Retsstatsprincipper står centralt. Flere vil stramme EU’s reaktionsmuligheder over for medlemsstater, der undergraver domstolenes uafhængighed eller pressefriheden. Der peges på hurtigere og mere konsekvent brug af eksisterende mekanismer, herunder tilbageholdelse af EU-midler ved systemiske overtrædelser, samt på muligheden for yderligere institutionelle tiltag med fokus på håndhævelse.
Der henvises også til igangværende undersøgelser hos Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) som udtryk for behovet for uafhængig kontrol med EU-midler og beslutningsprocesser. Ikke alle deler dog vurderingen af EU’s rolle; enkelte fastholder, at retssikkerhed primært er et nationalt anliggende. Samlet ses et spænd fra krav om skærpet EU-håndhævelse til ønsket om mere national kompetence.
Teknologi, GDPR og beskyttelse af privatlivet
Regulering af kunstig intelligens fremhæves som presserende. Der efterlyses klare regler for brug af biometriske teknologier og værn mod misbrug af ansigtsgenkendelse og deepfakes, især når levende personers identitet og stemme manipuleres uden samtykke. AI Act omtales som ramme for risikobaseret regulering, mens nationale retningslinjer bør sikre forudsigelig anvendelse.
På databeskyttelsesområdet ønskes GDPR praktiseret mere proportionalt, så foreninger og mindre aktører ikke tynges unødigt af bureaukrati. Samtidig betones behovet for at beskytte et fortroligt rum for borgere og fagpersoner, herunder klare kriterier for statslig overvågning og brug af spyware. Balancen mellem effektiv efterforskning og privatlivets fred fremhæves som en kerne i retssikkerheden.
Strafferetlige standarder, retsgarantier og økonomisk kriminalitet
Flere peger på fordelene ved EU’s strafferetslige minimumsstandarder. Danmark er ikke bundet af dele af disse på grund af retsforbeholdet, herunder ofres rettigheder og tolkebistand i straffesager. Der argumenteres for at implementere tilsvarende rettigheder nationalt eller søge aftaler, der sikrer lige beskyttelsesniveau som i øvrige EU-lande.
Der er desuden bred opbakning til at styrke værn mod strategiske sagsanlæg, der skal lukke offentlig deltagelse, og til overvejelse af ensartede minimumsstandarder for beskyttelse af advokaters uafhængighed. På den økonomiske kriminalitetsfront efterlyses strammere hvidvaskregler, bedre håndhævelse af sanktioner – bl.a. over for russisk relaterede aktiver – og opgør med ordninger som gyldne visa. Målet er mere effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet med retssikkerheden intakt.
