Ukendt køretøj og DFIMs erstatningspligt
Højesteret har fastslået, at en personskade efter et trafikuheld kan udløse dækning fra Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, selv om den påkørende bilist ikke kan identificeres, og selv om den tilskadekomne i situationen havde mulighed for at få oplysninger.
Sagen angik en cyklist, der blev ramt af en højresvingende personbil, kortvarigt mistede bevidstheden og forlod stedet uden at notere kontaktoplysninger, som føreren tilbød. Spørgsmålet var, om bilen skulle anses som “ukendt” efter bekendtgørelsen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer m.v.
Retligt udgangspunkt og fortolkning
Højesteret udtalte, at garantiordningen skal læses i sammenhæng med færdselslovens erstatnings- og forsikringsregler og har til formål at sikre erstatning, når det skadevoldende køretøj ikke kan identificeres. Bestemmelsen kræver ikke, at skadelidte slet ikke kunne skaffe oplysninger, som ved en flugtbilist.
Det beror på en konkret helhedsvurdering, om et køretøj er “ukendt”. Udgangspunktet er, at skadelidte bør indhente data om fører og køretøj, men det kan være undskyldeligt at undlade dette i en akut skade- og kaotisk situation, som i den foreliggende sag.
Resultat og betydning
På det foreliggende grundlag blev køretøjet anset for ukendt, og DFIM pålagt erstatningspligt; landsretten var nået til samme resultat. Afgørelsen præciserer praksis for “ukendt køretøj” og lempelsen af kravet om straks at sikre oplysninger efter et uheld.
Den fulde dom kan læses hos Domstolene og i Domsdatabasen: Højesterets dom BS-27786/2022-HJR. Landsrettens afgørelse. Byrettens afgørelse.
