EU-Domstolens Store Afdeling har skærpet leveringspligten for dominerende platforme. Bronner-betingelserne gælder ikke, når en infrastruktur er designet til at blive delt med tredjemand, som tilfældet med Android Auto. Dermed kan en nægtelse af interoperabilitet udgøre misbrug efter artikel 102 TEUF, uden at der skal påvises absolut nødvendighed eller eliminering af al konkurrence.
Afgørende præcisering af Bronner-betingelsernes rækkevidde
Sagen udsprang af Googles afslag på at gøre Enel X’ app JuicePass kompatibel med Android Auto, der anvender skabeloner for specifikke app-kategorier. De italienske konkurrencemyndigheder sanktionerede afslaget som misbrug, og sagen førte til præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Domstolen præciserer, at Bronner-doktrinen er forbeholdt situationer, hvor den dominerende virksomheds infrastruktur er udviklet udelukkende til eget brug. Da Android Auto er udformet til bred tredjepartsadgang, finder de stramme Bronner-kriterier ikke anvendelse. Konsekvensen er, at krav om uomgængelighed og fuldstændig udelukkelse af konkurrence ikke er nødvendige for at konstatere misbrug.
Ny ramme for vurdering af leveringsnægtelse under artikel 102 TEUF
Domstolen anviser i stedet en effektbaseret vurdering: Det er afgørende, om den dominerende virksomheds adfærd udelukker, hindrer eller forsinker tredjeparts adgang på en måde, der begrænser konkurrencen og skader forbrugerne. Faktisk markedsudvikling hos konkurrenter fritager ikke i sig selv den dominerende virksomhed for ansvar.
Vurderingen skal ske ud fra samtlige relevante omstændigheder, og det er tilstrækkeligt, at adfærden kan hindre konkurrencen. Derved udvides rummet for, at leveringsnægtelser på åbne platforme kan kvalificeres som misbrug, samtidig med at de klassiske Bronner-hensyn bevares i rene egen-brugsinfrastrukturer.
Objektive begrundelser og praktiske konsekvenser for digitale platforme
Domstolen accepterer objektive begrundelser, hvor en udvidelse af interoperabilitet vil kompromittere platformens integritet eller sikkerhed, eller hvor gennemførsel er teknisk umulig. Uden sådanne hensyn kan fraværet af en passende skabelon ikke alene begrunde afslag.
Er der ikke tungtvejende grunde, skal den dominerende platform udvikle den nødvendige skabelon inden for rimelig tid og kan opkræve et rimeligt og proportionelt gebyr, der afspejler omkostningerne. Det skaber en afbalanceret ramme mellem adgang for konkurrenter og beskyttelse af investerings- og innovationsincitamenter.
Afgørelsen bør få platforme til at revidere adgangspolitikker, dokumentere sikkerheds- og integritetsrisici og fastlægge gennemsigtige, ikke-diskriminerende procedurer for nye app-kategorier. Dommen føjer sig til en praksis, hvor leveringsnægtelse vurderes efter forskellige kriterier afhængigt af konteksten, herunder FRAND for standardessentielle patenter og afbrydelser af eksisterende leverancer. Samlet peger udviklingen mod mindre restriktive betingelser end Bronner i åbne økosystemer, med øget fokus på faktiske og potentielle konkurrencevirkninger.
