5-årig forældelsesfrist for refusion af kildeskat på udbytte og royalty
Højesteret har fastslået, at krav fra begrænset skattepligtige om tilbagebetaling af indeholdt kildeskat på udbytte og royalty, når den overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er omfattet af den særlige 5-årige frist i kildeskattelovens § 67 A og ikke af den almindelige 3-årige frist i forældelseslovens § 3, stk. 1. Sagerne angik modtagere, der i 2017 søgte refusion under henvisning til overenskomsterne.
Skattemyndighederne havde afvist dele af kravene som forældede med henvisning til 3-årsfristen. Højesteret lægger nu til grund, at den 5-årige frist omfatter sådanne tilbagebetalingskrav rejst af begrænset skattepligtige, når indeholdt kildeskat overstiger den endelige overenskomstmæssige beskatning.
Fortolkning af kildeskattelovens § 67 A og forholdet til forældelsesloven
Retten fandt, at § 67 A’s ordlyd ikke entydigt angiver rækkevidden. Forarbejderne peger imidlertid på, at fristen også omfatter de hyppigt forekommende refusionskrav fra begrænset skattepligtige, og den tidligere administrative praksis fra bestemmelsens indførelse og frem til en praksisændring i 2016 understøttede dette.
Konsekvensen er, at forældelseslovens 3-årige frist ikke finder anvendelse, når § 67 A dækker forholdet. Højesteret tiltrådte derfor frifindelsen for Skatteministeriets påstande om forældelse i overensstemmelse med landsrettens resultat.
Konsekvenser for begrænset skattepligtige og dokumentationskrav
Udenlandske modtagere af udbytter og royalties bør genbesøge potentielle refusionskrav og sikre rettidig indgivelse inden for 5-årsfristen. Krav bør underbygges med dokumentation for endelig beskatning efter relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst samt opgørelse af indeholdt kildeskat.
Afgørelsen kan læses på Højesterets hjemmeside: BS-36976/2025-HJR og BS-36974/2025-HJR. Se også landsrettens dom i Domsdatabasen: BS-36976/2025-HJR og BS-36974/2025-HJR.
