Forebyggende rekonstruktion skal give levedygtige virksomheder mulighed for at gribe ind, før insolvens indtræder. Erfaringerne viser dog betydelig kompleksitet og varierende gennemsigtighed, særligt for små og mellemstore virksomheder. Samtidig er Justitsministeriets evaluering i gang, og der kan forventes justeringer af reglerne i den nærmere fremtid.
Hovedtræk i ordningen
Ordningen kan alene iværksættes af skyldneren og retter sig typisk mod erhvervsdrivende selskaber. Efter konkursloven § 9 a kan processen indledes, når virksomheden enten er insolvent eller – som det centrale særkriterium – når der som følge af økonomiske vanskeligheder er sandsynlighed for, at virksomheden vil blive insolvent. Dermed adskiller ordningen sig fra den almindelige rekonstruktion ved at muliggøre indgreb på et tidligere tidspunkt, mens driften fortsætter.
Den forebyggende rekonstruktion kan gennemføres med eller uden fyldestgørelsesforbud. Et forbud fungerer som et midlertidigt værn mod individuel inddrivelse og skaber arbejdsro til at forhandle en samlet løsning. Med forbuddet fastlægges en fristdag efter konkursloven § 1, og ny gæld stiftet med rekonstruktørens samtykke får massekravsstatus efter § 94. Uden forbud kan processen tilrettelægges mere diskret, men virksomheden er eksponeret for udlæg, fogedforretninger og anden inddrivelse, og der er ikke automatisk adgang til massekrav for ny gæld.
Rekonstruktionsplan, forslag og afstemning
Uanset model skal skyldneren udarbejde en rekonstruktionsplan, som angiver strategi og spor for den økonomiske genopretning. I den forebyggende ordning er det ikke planen, men det efterfølgende rekonstruktionsforslag, der underkastes afstemning blandt kreditorerne. Forslaget kan omfatte tvangsakkord, kapitaltilførsel, virksomhedsoverdragelse eller kombinationer heraf, og skal udsendes til kreditorerne forud for skifteretsmødet.
For større virksomheder gælder særlige afstemningsregler med kreditorklasser, der samler krav med sammenfaldende interesser. Forslaget vedtages, hvis et flertal af klasserne stemmer for, uanset den enkelte klasses samlede fordringsbeløb. Mindre virksomheder kan anmode om at anvende samme klassedeling.
En virksomhed anses som “stor”, hvis den opfylder to af følgende tre kriterier:
- Høj balancesum.
- Betydelig nettoomsætning.
- Over 250 fuldtidsansatte.
Klassedelingen skal understøtte en afbalanceret interesserepræsentation mellem eksempelvis leverandører, lønmodtagere og det offentlige, men den øger samtidig den procesuelle kompleksitet.
Faldgruber og praktiske valg
Valget mellem model med eller uden fyldestgørelsesforbud er et strategisk spørgsmål. Forbuddet udløser tidlig orientering af alle kreditorer, udpegning af rekonstruktør og en strammere procesramme, hvilket styrker overblikket og minimerer enkeltstående inddrivelse. Til gengæld bliver forløbet mere synligt og omkostningstungt.
Uden forbud kan forhandlinger foregå med lavere ekstern synlighed, men den fortsatte mulighed for udlæg og fogedretlige skridt kan underminere forløbet. Manglende automatisk massekravsstatus for ny gæld kan desuden dæmpe kreditviljen hos banker og nøgleleverandører, selv hvor der samarbejdes tæt med en rekonstruktør.
Mulige lovændringer
Evalueringen peger bl.a. på behov for bedre kreditorinformation i sager uden fyldestgørelsesforbud, hvor kreditorer i dag kan blive orienteret meget sent i processen. Det kan skabe uklarhed, når skifteretten samtidig har indkaldt til møde efter faste frister.
Der drøftes endvidere en ændring af konkursloven § 94, så ny gæld godkendt af en rekonstruktør kan få massekravsstatus, selv når der ikke er fastsat fristdag ved fyldestgørelsesforbud. En sådan løsning kan forbedre adgangen til driftskritisk kredit og sikre leverancer i forløbet.
Endelig efterlyses forenkling og bedre tilpasning til små og mellemstore virksomheder. Målet er at reducere teknisk kompleksitet, styrke gennemsigtighed og bevare balancen mellem effektiv rekonstruktion og kreditorbeskyttelse. Eventuelle justeringer forventes behandlet politisk med henblik på mulige ændringer i den kommende lovgivningssæson.
