Politisk pres og menneskeretlige rammer
Danmark har sammen med flere europæiske lande opfordret til en mindre restriktiv fortolkning af EMRK, særligt artikel 8 om respekt for privat- og familieliv, for at lette udvisning af dømte udlændinge. Udspillet indgår i en bredere politisk debat, hvor enkelte partier har foreslået at fravige konventionsforpligtelserne eller afvikle inkorporeringen i dansk ret. Advokatrådet advarer imod at gøre menneskerettighederne til syndebuk for udlændingeretlige udfordringer og peger på, at konventionen udgør et retligt værn mod vilkårlig magtudøvelse.
Europarådet har samtidig understreget, at konventionen ikke skal svækkes. Set i lyset af Danmarks tradition for retsstatslige standarder og internationalt samarbejde rejser det spørgsmålet, om politiske ambitioner bedst realiseres gennem ændret national praksis og tydelig argumentation i Strasbourg frem for at reducere rettighedsbeskyttelsen.
Konventionens beskyttelsesfunktion i praksis
EMRK er ikke alene en barriere i udlændingeretten, men en bred retsgaranti. I 2024 blev Danmark kendt ansvarlig efter artikel 8 for utilstrækkelig reaktion på en voldtægtsanmeldelse, hvilket illustrerer statens positive forpligtelser til effektiv efterforskning. Historisk er Danmark også dømt for overtrædelser af artikel 3 om umenneskelig og nedværdigende behandling i sager om bæltefiksering samt for krænkelser af artikel 6 og artikel 11 om henholdsvis retfærdig rettergang og foreningsfrihed.
Aktuelt verserer en sag anlagt mod Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet vedrørende en dansk pige, der som 15-årig blev sendt til en tvangsgenopdragelseslejr i Somalia. Sagen belyser, hvordan EMRK fungerer som målestok for myndigheders ansvar og borgernes ret til beskyttelse og personlig frihed. Sådanne sager viser, at konventionens proportionalitetsprøve og krav om begrundede indgreb beskytter konkrete mennesker – ikke abstrakte principper.
International legitimitet og dansk handlekraft
EMRK blev skabt i kølvandet på Europas krige for at sikre grundlæggende frihedsrettigheder. Danmark tiltrådte tidligt og inkorporerede konventionen i 1992 for at give borgerne et solidt retsligt sikkerhedsnet. Den beslutning har styrket retssikkerheden og skabt klarhed om statens pligter.
Danmark har i EU-regi kritiseret lande, der udfordrer retsstatsmekanismerne. Hvis vi selv svækker vores konventionsforpligtelser, undermineres troværdigheden i den kritik. Med det kommende EU-formandskab bør Danmark i stedet arbejde for nuancerede løsninger, der forener effektiv udlændinge- og asylforvaltning med fuld respekt for EMRK. Det vil både styrke borgernes retsstilling og Danmarks internationale autoritet.
