Advokatsamfundet har gennemført markante reformer af både organisation og tilsyn for at styrke tillid, effektivitet og retssikkerhed. Samtidig er fokus på domstolenes kapacitet, advokaters sikkerhed og praktiske vejledninger til branchen skærpet.
Modernisering af rammer og styring
Efter en bredt forankret proces blev vedtægten for Advokatsamfundet moderniseret og trådte i kraft efter ændring af retsplejeloven. Målet er mere smidige strukturer, stærkere repræsentation og klare krav til hverv i organisationens organer.
De væsentligste ændringer – som samlet sigter mod bedre repræsentation, ansvarlighed og drift – kan sammenfattes således:
- Nedlæggelse af kredsbestyrelser og indførelse af kontaktpersoner i hver retskreds.
- Reduktion fra otte til fem advokatkredse for at sikre tilstrækkeligt kandidatfelt.
- Elektroniske valg til formandsposten samt til råd og nævn.
- Indførelse af dekorumkrav for at styrke legitimiteten i tillidshverv.
- Omlægning af Erstatningsfonden til en egentlig forsikringsordning med fast præmie.
Strukturomlægningen skal skabe mere nærværende dialog med lokale advokater, forenkle valghandlinger og sikre forudsigelige økonomiske rammer for ordninger, der dækker professionelt ansvar.
Skærpet tilsyn og hvidvaskindsats
Tilsynet er justeret for at koncentrere ressourcer der, hvor risikoen er størst – særligt hvidvask og misbrug af klientkonti. Den risikobaserede tilgang suppleres af øgede ressourcer som følge af flere underretninger og et tæt myndighedssamarbejde.
Efter dokumentaren om misbrug af advokatordninger er der rejst tilsynssager med krav om frakendelse, og klientkontoreglerne er strammet, så pengeinstitutter får de nødvendige klientoplysninger. Advokatetiske regler er samtidig præciseret for at modvirke, at advokater bliver led i økonomisk kriminalitet. Indsatsen bygger på nul-tolerance over for retsstridige aktiviteter.
Domstolenes kapacitet, retssikkerhed og beskyttelse af advokater
Langvarige sagskøer ved domstolene er søgt nedbragt gennem både effektiviseringer og øgede bevillinger. Analysen ”Domstolene i knæ” bidrog til en flerårsaftale, der tilfører domstolene ekstra midler. Effektiviseringstiltag fra Rørdam-udvalget følges nøje for at balancere økonomi og retssikkerhed.
Trusler mod advokater er stigende. Advokatsamfundet arbejder for at ligestille advokater med andre aktører i retslokalet via straffelov § 119. Den ny europæiske advokatkonvention understreger beskyttelse af advokaters uafhængighed og kan bruges som løftestang for national beskyttelse.
For at understøtte god praksis har rådet udgivet to vejledninger: om advokaten i bestyrelsesarbejde med fokus på rolleafgrænsning og ansvar, og om håndtering af personoplysninger, hvor GDPR-reglerne sættes ind i en advokatretlig kontekst. Fremadrettet igangsættes projektet ”Advokaten anno 2026” med henblik på at teste, om reguleringen fortsat understøtter kerneopgaverne og ikke unødigt hæmmer branchen.
Samlet set er kursen sat mod stærkere governance, målrettet tilsyn og bedre rammer for domstolenes arbejde – med det fælles sigte at styrke retssikkerhed, integritet og kvalitet i advokatgerningen.
