Frankrigs konkurrencemyndighed anvendte Towercast-doktrinen til at undersøge fem transaktioner i slagterisektoren, der lå under de nationale fusionskontroltærskler. Selvom fokus var mulige markedsdelingsaftaler og ulovlig informationsudveksling, fandt myndigheden ikke grundlag for, at aftalerne havde konkurrencebegrænsende formål eller virkninger.
Retsgrundlag og rækkevidde
EU-Domstolen fastlagde i Towercast, at nationale myndigheder kan vurdere ikke-anmeldelsespligtige fusioner som potentielt misbrug af dominerende stilling efter TEUF art. 102. Den franske sag går videre og bruger rationalet analogt til at teste for overtrædelser af TEUF art. 101 ved påstået geografisk markedsdeling.
Tilgangen illustrerer, at sub-threshold transaktioner kan blive underlagt antitrustrevisitation uden for den klassiske fusionskontrol. Om EU-Domstolen ville godkende en sådan analogi til art. 101, er uafklaret, men praksis afspejler en vilje til at imødegå skadelige effekter af opkøb uden formel anmeldelsespligt.
Belgisk praksis og håndhævelsesmidler
Den belgiske konkurrencemyndighed anvendte allerede i 2023 Towercast-doktrinen i en sag om overtagelse i telebranchen. Her blev der iværksat midlertidige påbud for at sikre målvirksomhedens uafhængighed under undersøgelsen.
Sagen blev senere lukket uden afgørelse, da aktiverne blev afstået til en anden markedsaktør. Forløbet viser, at myndigheder kan bruge interimistiske foranstaltninger effektivt, selv når transaktionen ikke opfylder anmeldelseskrav.
Praktiske implikationer
Transaktionsparter må forvente skærpet kontrol af ikke-anmeldelsespligtige opkøb. Risici kan opstå både under art. 101 (aftaler) og art. 102 (misbrug), hvorfor rene informationskanaler, clean rooms og begrænsning af pre-closing koordinering er centrale.
Indarbejd konkurrenceretlige vurderinger i due diligence, struktur og integrationsplaner, og dokumentér de prokonkurrencemæssige begrundelser. Se Autorité de la concurrences pressemeddelelse for yderligere detaljer: autoritedelaconcurrence.fr.
