Vestre Landsret frifandt en mand tiltalt for ulovlig distribution af egen sæd, fordi forholdet ikke var strafbart efter vævsloven. Dommen indsnævrer tilladelseskravets rækkevidde og understreger kravet om klar hjemmel ved kriminalisering, med betydning for privat donation og tilsynspraksis.
Vestre Landsret frifandt en 55-årig, der var dømt i byretten for at overdrage egen sæd til flere kvinder uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter en grundig gennemgang af forarbejderne fandt retten, at forholdet ikke var strafbart efter vævsloven og ophævede bøden.
Dommen præciserer rækkevidden af vævslovens tilladelsesordning og begrebet distribution. Afgørelsen begrænser myndighedernes sanktionsmuligheder i lignende private donationer og fremhæver kravet om klar lovhjemmel ved kriminalisering. Sagen illustrerer samtidig domstolenes kontrol med forvaltningspraksis.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Søgeord
Retspraksis,
Forvaltningsret,
Legalitetsprincippet,
Lovfortolkning,
Domstolsprøvelse,
Retssikkerhed,
Vestre Landsret,
Styrelsen for Patientsikkerhed,
Forarbejder,
Retskildehierarki,
Hjemmelskrav,
Bevisvurdering,
Tilsynsmyndighed,
Byret,
Bødestraf,
Landsret,
Frifindelse,
Anke,
Patientsikkerhed,
Procesret,
Sundhedsret,
Strafferet,
Assisteret reproduktion,
Tilladelseskrav,
Strafbestemmelse,
Administrativ tilladelse,
Sanktionsadgang,
Vævsloven,
Distribution af væv,
Sæddonation,
Privat donation,
Sædbank,
EU vævsdirektivet,
Materiel straffrihed,
VL S-2722-22,
Overdragelse af sæd,
Reproduktionsmedicin,
Lovens formål
Ledige stillinger
