KLFU annullerer tildeling: manglende maksimal værdi i rammeaftale om § 112-hjælpemidler
Klagenævnet for Udbud har annulleret en tildelingsbeslutning vedrørende en rammeaftale om levering af stomiprodukter til borgere med bevilling efter serviceloven § 112. Nævnet fastslog, at der var tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, og at udbudsreglerne derfor fandt anvendelse. Afgørende var, at leverandøren – ud over produkterne – skulle stille et digitalt bevillingssystem til rådighed samt yde sygeplejefaglig konsulentbistand til kommunerne. Derudover fandt nævnet, at udbudsmaterialet ikke klart angav rammeaftalens maksimale værdi, hvilket strider mod EU-retten. Da ordregiver ikke kunne godtgøre, at denne mangel ikke havde påvirket konkurrencen, blev tildelingen annulleret.
Udbuddet var gennemført efter kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Materialet indeholdt et samlet estimat på ca. 140 mio. kr. og årlige forventninger per kommune, men ingen udtrykkelig maksimal værdi. Kommunerne gjorde gældende, at de estimerede beløb også udgjorde loftet, men det blev afvist, fordi oplysninger om anslået og maksimal værdi skal være klare, præcise og utvetydige. Nævnet bemærkede samtidig, at det ikke er et selvstændigt krav at oplyse de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudsbekendtgørelsen, når disse alligevel følger af lovgivningen; dog kan tydelig angivelse være hensigtsmæssig af hensyn til udenlandske tilbudsgivere.
Retlige hovedpointer
Afgørelsen tydeliggør grænsen mellem prisindhentning under § 112’s fritvalgsordning og udbudspligtige kontrakter. Når ordregiver modtager en reel modydelse – som et bevillingssystem eller konsulentydelser – peger kvalifikationen i retning af en gensidigt bebyrdende kontrakt omfattet af udbudsloven.
Om værdiangivelser slår afgørelsen fast, i tråd med EU-Domstolens praksis, at anslået og maksimal værdi tjener forskellige formål: estimation understøtter planlægning, mens loftet afgrænser den kontraktuelle forpligtelse. Begge skal derfor fremgå særskilt og utvetydigt.
Konsekvenser for praksis
Manglende klar angivelse af maksimal værdi vil som udgangspunkt udløse annullation, medmindre ordregiver løfter en tung bevisbyrde for manglende påvirkning af konkurrencen. En annullation kan indebære ophør af den indgåede kontrakt med passende varsel og efterfølgende genudbud. Nævnet har tidligere fastslået, at en rammeaftale ikke kan danne grundlag for træk efter annullation af tildelingsbeslutningen, jf. Willis Danmark mod DSB.
For at reducere risikoen for retlige fejl og efterfølgende ophør anbefales det, at ordregivere systematisk adresserer følgende forhold i materialet:
- Angiv både estimeret og maksimal værdi klart og uafhængigt af hinanden.
- Beskriv kontraktens ydelser, herunder eventuelle system- og rådgivningsforpligtelser, der kan gøre aftalen gensidigt bebyrdende.
- Oplys klart, hvilke udelukkelsesgrunde der finder anvendelse, særligt ved forventet grænseoverskridende interesse.
Læs kendelsen hos Klagenævnet for Udbud: Konsortiet Abena A/S og Coloplast Danmark A/S mod Esbjerg Kommune m.fl..
