Generaladvokatens udlægning af artikel 22
Generaladvokaten anbefaler at indskrænke Kommissionens mulighed for at bruge fusionskontrolforordningens artikel 22 til at trække opkøb under tærskelværdierne ind til EU-behandling. Anbefalingen er affødt af Illumina/GRAIL-forløbet, hvor flere medlemsstater henviste en ikke-anmeldelsespligtig transaktion til Kommissionen, som derefter greb ind og udstedte både interimistiske foranstaltninger og meget høje bøder for præimplementering.
Ifølge forslaget rækker artikel 22 ikke så langt, som Kommissionen og Retten antog. Bestemmelsen skal historisk og systematisk ses som et redskab for medlemsstater uden egne fusionsregimer og som en procesmæssig “one stop shop” ved parallelle nationale sager – ikke som en generel hjemmel til at indfange enhver global transaktion uden EU-tilknytning. En bred henvisningsadgang ville stride mod forudsigelighed og retssikkerhed, fordi parter ikke med rimelig sikkerhed kan forudse anmeldelsespligt, kompetent myndighed og tidslinje.
Betydning for håndhævelse og værktøjskasse
Hvis EU-Domstolen følger forslaget, vil henvisningsafgørelsen i Illumina/GRAIL skulle annulleres, og det samme kan gælde Kommissionens forbudsafgørelse og bøder for overtrædelse af standstill-forpligtelsen. Den praktiske konsekvens bliver en klarere kompetencegrænse: Henvisning efter artikel 22 bør kun kunne ske, hvis en national myndighed selv har jurisdiktion efter eget fusionsregime, eller hvis et sådant regime slet ikke findes.
Det vil samtidig flytte fokus til andre håndhævelsesværktøjer. Generaladvokaten peger på Towercast-doktrinen: visse opkøb kan bedømmes som misbrug af dominerende stilling efter TEUF art. 102, forudsat at køberen er dominerende, og at opkøbet har ekskluderende karakter. Doktrinen er dog retligt uafklaret og mindre forudsigelig end det etablerede fusionskontrolsystem.
Parallelt indfører flere lande nationale “call in”-regler, som muliggør kontrol af opkøb under tærsklerne. I Danmark er et lovforslag under behandling, der åbner for krav om anmeldelse, når parterne samlet overstiger 50 mio. kr. i omsætning. Sådanne ordninger kan i praksis adressere frygten for “killer acquisitions”, selv hvis artikel 22 begrænses, men det er uafklaret, om en national call in-hjemmel i sig selv giver kompetencebasis for EU-henvisning.
Udfaldet af domstolens prøvelse bliver retningsgivende for, hvordan Kommissionen og medlemsstaterne fremover håndterer opkøb uden traditionel EU-tilknytning. Generaladvokatens forslag kan læses hos EU-Domstolen, mens Kommissionen nyligt har annonceret en undersøgelse i Zoetis-sagen om mulig ekskluderende adfærd i forbindelse med opkøb af en innovativ konkurrent.
Se Generaladvokatens forslag hos EU-Domstolen: curia.europa.eu. Kommissionens pressemeddelelse om Zoetis: ec.europa.eu.
