Udgangspunktet i dansk ret er, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld. Det følger af lov om ægtefællers økonomiske forhold, hvor hver ægtefælle som hovedregel alene svarer for egen gæld, uanset formuefællesskab. Se lov om ægtefællers økonomiske forhold § 3 på retsinformation.dk.
Skattegæld – subsidiær ægtefællehæftelse
Der gælder en særregel for skattegæld: Efter Gældsinddrivelsesloven kan Skattestyrelsen rette krav mod den anden ægtefælle, hvis den egentlige skyldner ikke kan betale. Hæftelsen er subsidiær og forudsætter, at gælden er opstået under ægteskabet (inklusive samme kalenderår som vielsen), og at parterne er samlevende på udlægstidspunktet. Se Gældsinddrivelsesloven § 12 på retsinformation.dk.
Ordningen gælder uanset formueordning, herunder ved særeje. Skattestyrelsen skal først forsøge inddrivelse hos skyldnerægtefællen; lykkes det ikke, kan der foretages udlæg hos den anden. Flytter parterne fra hinanden før udlægget, bortfalder grundlaget for subsidiær hæftelse.
Ugifte samlevende
Ugifte samlevende er ikke omfattet af ægtefællereglerne og hæfter alene for egen gæld. Den særlige regel om subsidiær hæftelse for skattegæld gælder ikke for samlevende uden ægteskab, og myndighederne kan derfor ikke inddrive den enes skattegæld hos den anden på dette grundlag.
Fælles hæftelse kan kun opstå, hvis begge er meddebitorer – eksempelvis ved et fælles lån eller en underskrift, der udtrykkeligt etablerer solidarisk hæftelse. I øvrigt behandles hver samlever som en selvstændig person med egne aktiver og passiver.
