Landsskatteretten har fastslået, at en dødsfaldsklausul i en ejeraftale kan gennemføres, så de tilbageværende holdingselskaber overtager afdøde ejers aktier i driftsselskabet til symbolsk pris uden skattemæssige konsekvenser for parterne. Afgørelsen ændrer Skattestyrelsens tidligere nej.
Skattemyndighederne afviste oprindeligt konstruktionen med henvisning til armslængdeprincippet i ligningsloven § 2, fordi parterne blev anset som interesseforbundne og under bestemmende indflydelse. Landsskatteretten nåede det modsatte resultat. Retten lagde vægt på, at den planlagte handel sker mellem de selvstændigt ejede holdingselskaber – ikke mellem driftsselskabet og dets ejere – og at holdingselskaberne, som hver ejer en lige stor andel, ikke kan anses som interesseforbundne i bestemmelsens forstand. Derfor finder § 2 ikke anvendelse, og en aftalt symbolsk pris kan accepteres.
Praktisk betyder afgørelsen, at buy‑sell‑klausuler ved død kan indarbejdes i aktionæroverenskomster uden krav om markedspris, når transaktionen struktureres mellem uafhængige holdingselskaber. Det forudsætter en klar beskrivelse af udløsningsbegivenhed, partskredsen og prisfastsættelsen i ejeraftalen.
Virksomhedsejere bør samtidig sikre, at konstruktionen stemmer med selskabsretlige vedtægter og ikke kolliderer med andre skatteregler. En samlet gennemgang af ejerstruktur, finansiering og håndtering af dødsbo og arvinger mindsker risikoen for efterfølgende tvister.
