Højesteret har frifundet en syrisk flygtning for dokumentmisbrug ved indrejse, jf. straffelovens § 174. Byret og landsret havde idømt fængsel og udvisning, men Højesteret fandt, at handlingen var omfattet af Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, som beskytter flygtninge mod straf for ulovlig indrejse og relaterede dokumentforhold, når betingelserne er opfyldt. Afgørelsen markerer, at straffesager om falsk id i asylkontekst skal vurderes i lyset af konventionsbeskyttelsen og kan føre til straffrihed.
Højesterets begrundelse
Retten lagde udlændingemyndighedernes asylafgørelse til grund og anså den pågældende for at være kommet “direkte” fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet, selv om rejsen omfattede ophold i Tyrkiet, Grækenland, Spanien, Frankrig, Belgien og Tyskland. Transitophold udelukker dermed ikke i sig selv beskyttelsen efter artikel 31.
Højesteret fandt desuden, at de øvrige krav i artikel 31, stk. 1, var opfyldt. Brug af en andens id-kort var derfor ikke retsstridig efter § 174, og den tiltalte skulle frifindes. Dommen giver klar vejledning til politi, anklagemyndighed og forsvar om anvendelsen af konventionen i sager om ulovlig indrejse og identitetspapirer.
