Skatteministeriets lovudkast samler flere ændringer af moms- og afgiftslovgivningen med henblik på at bekæmpe svig og styrke kontrolindsatsen. Centrale elementer er EU-baseret indberetning af betalingsdata, målrettet reverse charge, en ny notifikationsordning om hæftelse, årlig oplysningspligt ved delvis fradragsret og en teknisk justering af registreringsafgiftens værditabsberegning.
Indberetning af betalingsoplysninger og CESOP
Udkastet gennemfører EU-regler, der pålægger betalingstjenesteudbydere at registrere og indberette udvalgte betalingsoplysninger om grænseoverskridende transaktioner til skattemyndighederne, som herefter overfører data til EU’s centrale system CESOP. Tiltaget skal understøtte kontrol af bestemmelseslandsmoms ved e-handel.
Det fremhæves, at succes afhænger af et modent og testet it-setup. En tidsmæssig buffer med prøvedrift anbefales, så både dataoverførsler og validering fungerer stabilt. Samtidig efterlyses klar lovtekst om, hvilke felter og identifikationsoplysninger der konkret skal indberettes for henholdsvis betalingsmodtager og betalingsgiver, så indberetning kan automatiseres i bogholderisystemerne.
Omvendt betalingspligt og svigsrisici i B2B
Forslaget indfører omvendt betalingspligt for teleydelser med henblik på at begrænse karruselsvig. Det foreslås at overveje en bredere anvendelse af reverse charge i B2B-leddet, da virksomheder ofte indgår i kædetransaktioner, hvor svig kan ligge i et tidligere omsætningsled uden synlige indikatorer.
En udvidelse af reverse charge kan afskære svigmuligheder ved at flytte momsafregningen til køberen og dermed neutralisere det led, hvor momsen potentielt udebliver. Tiltaget skal dog afbalanceres med administrative byrder og behovet for klare afgrænsninger af ydelser og transaktionsformer.
Notifikationsordning og solidarisk hæftelse
Udkastet giver Skatteforvaltningen mulighed for at udstede en notifikation, når der er indikationer af manglende afgift i en forsyningskæde, også hvor virksomheden har handlet simpelt uagtsomt eller i god tro. Notifikationen pålægger skærpet agtpågivenhed og konkrete undersøgelseskrav ved fremtidige handler.
Det rejser retssikkerhedsmæssige bekymringer, da gældende praksis om solidarisk hæftelse forudsætter en begrundet mistanke om svig, jf. bl.a. Landsskatterettens SKM2019.170. I stedet foreslås et verificerbart register over virksomheder, reelle ejere og ledelser med dokumenteret afgiftssvig, så godtroende aktører kan foretage effektiv leverandørkontrol.
Delvis fradragsret og værditab ved registreringsafgift
Den årlige oplysningspligt om delvis fradragsret skal øge korrekt momsangivelse for virksomheder med både momsfrie og momspligtige aktiviteter. Der peges dog på, at foreløbige procenter baseret på sidste regnskabsår kan være misvisende, og at fejl ofte udspringer af forkert opsætning af momskoder. Klare retningslinjer for korrektioner og sanktionsrisici efterlyses.
Endvidere foreslås, at værditabsberegning for køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift før 17. december 2020 sker efter gældende satser af hensyn til it-begrænsninger i køretøjsregisteret. Dette kritiseres af hensyn til retssikkerhed og mulig EU-retlig konflikt, da tilpasning af materiel ret til et efterfølgende it-design kan forhindre leasingselskaber i at få det reelle værditab anerkendt.
