Voldgiftspraksis underkender den intuitive læsning af mange entreprisekontrakter: Et krav om underskrevet aftaleseddel før betaling for ekstraarbejder virker som en bevisregel – ikke som en gyldighedsbetingelse. Bygherren kan derfor ikke blankt afvise betaling alene fordi pennen manglede. Kan entreprenøren dokumentere, at arbejdet var bestilt eller nødvendigt, kan der ske honorering. Dette ændrer fundamentalt forhandlingspositionen under udførelsen og flytter fokus fra formularvilkår til faktum og beviser. Virksomheder skal overveje, hvordan de sikrer et spor af bestillinger og mødenotater og instruerer byggeledelsen i at reagere rettidigt, så uenigheder ikke afgøres på formalia, men på substansen.
Hvad betyder dette i praksis?
Entreprenører bør styrke deres bevis: få skriftlige accept’er når muligt, udsend aftalesedler straks, kvitter løbende for timeforbrug og materialer, og arkivér korrespondance. Manglende underskrift udelukker ikke betaling, men skærper beviskravet. Bygherrer bør på forhånd beskrive procedurer, hvem der må bestille, og hvordan ændringer prissættes og godkendes, og sørge for, at byggeledelsen følger linjen på pladsen. Den nye praksis betyder, at beslutninger i marken – som stiltiende accept eller instrukser – får stor vægt. Spørg dig selv: Kan en ekstern opmand dagen efter forstå, hvorfor arbejdet blev udført, af hvem det blev bestilt, og hvad det skulle koste?
Tre kendelser tegner linjen. I TBB 2022.342 fastslog voldgiftsretten, at kravet om underskreven aftaleseddel er en bevisregel, der blot skærper underentreprenørens bevis. I TBB 2022.785 blev udtalt, at entreprenøren kan få betaling uden underskrift, hvis bygherren på anden måde har godkendt arbejdet, eller bevisførelsen tilsiger kravet. Og i TBB 2024.203 blev det præciseret, at forudgående skriftlig godkendelse ikke er en gyldighedsbetingelse; honorering kan ske, når arbejdet var bestilt eller nødvendigt. I TBB 2025.100 blev bevisbyrden understreget med henvisning til AB 92 § 15, stk. 2-3: ingen skriftlig aftale udelukker ikke betaling, men hæver beviskravet.
Kontraktvilkår og fortolkning
Selv mere detaljerede klausuler, fx “betaling kun hvis hovedentreprenøren honoreres af bygherren”, fortolkes indskrænkende. I TBB 2024.1080 (10.07.2024) tillagde voldgiftsretten netop et sådant vilkår begrænset vægt. Hvor særligt tilpassede vilkår bygger på saglige hensyn i den konkrete byggesag, kan de efter praksis fra bl.a. 1995 få større gennemslag – men kun når det er klart, at entreprenøren udtrykkeligt har tiltrådt dem, og at det pågældende ekstraarbejde faktisk er omfattet. Det kræver tydelig ordlyd, forhandling og sporbarhed i aftalegrundlaget.
Der er fortsat god grund til at supplere AB 18/ABT 18 med klare procedurer: hvem må bestille, frister for prisoverslag, dokumentkrav og krav om skriftlig accept. Sådanne vilkår skærper entreprenørens bevis og kan forebygge konflikter. Men kontraktvilkår skal også efterleves. I TBB 2025.220 (20.12.2024) lagde voldgiftsretten vægt på, at parterne ofte havde fraveget kravet om underskrevne aftalesedler; derfor kunne bygherren ikke gøre skriftlighed til en betingelse for betaling i den konkrete opgørelse. Den nye praksis betyder: følg jeres egen proces – ellers mister den retsvirkning.
Hvad skal du gøre nu?
Bygherrer: gennemgå standardvilkår, fastlæg klare delegeringer, tag højde for nød- og nødvendighedsarbejder, implementér digitale godkendelsesflows, og betal ikke for ekstraarbejder uden det aftalte spor. Entreprenører: varsling tidligt, prisførsel løbende, fotodokumentation, samt bekræftelser efter møder og site-instrukser. Den nye praksis betyder, at disciplin i dokumentationen afgør tvisten – ikke blanketten alene. Vil du dykke mere ned i forebyggelse af tvister, kan du læse Fortsat mange voldgiftssager angår entreprenørers krav om betaling for ekstraarbejder - hvordan kan man minimere risikoen for tvister?
