Ved dødsfald i udlandet afgøres skifte og fordeling som hovedregel efter reglerne i afdødes bopælsland. Første skridt er at indhente lokal dødsattest og kontakte relevante myndigheder. Danske pårørende kan ikke forvente automatisk dansk skifte.
Skiftekompetence og EU-regler
Den myndighed, der behandler boet, følger normalt bopælslandets lovvalg og værneting. I Danmark varetages skifte af Skifteretten, men kun når dansk jurisdiktion foreligger.
I EU gælder arveretsforordningen, som bl.a. muliggør et europæisk arvebevis til dokumentation af arveret i andre medlemsstater. Danmark er ikke omfattet, men reglerne kan få betydning for danske statsborgere med bopæl i et andet EU-land.
Behandling i Danmark i særlige tilfælde
Hele boet kan undtagelsesvis skiftes i Danmark, hvis afdøde var dansk statsborger, der ikke skiftes i bopælslandet, og der findes aktiver her i landet. Alternativt kan der ske delskifte af danske aktiver, som ikke indgår i den udenlandske behandling.
Anmodning indgives til den lokale Skifteret, hvor aktiverne befinder sig, og skal ledsages af samtykke fra alle arvinger. Pårørende bør desuden søge rådgivning hos lokal advokat; danske ambassader og konsulater kan hjælpe med kontaktoplysninger via um.dk.
Boafgift og praktiske forhold
Arv efter en i udlandet bosat person er som udgangspunkt fritaget for dansk boafgift; beskatning sker efter reglerne i bopælslandet.
Dansk boafgift kan dog udløses i følgende situationer:
- Afdøde ejede fast ejendom i Danmark på dødstidspunktet.
- Afdøde havde formue knyttet til et fast driftssted i Danmark.
- De danske aktiver indgår i et skifte ved dansk ret.
Nationalitet og arvingens bopæl er uden betydning for, om der skal betales afgift i Danmark.
Ønskes afdøde hjembragt, kræver transport et ligpas udstedt af lokale myndigheder. Kremation i udlandet og hjemsendelse af urne kan være et praktisk alternativ, der ikke forudsætter ligpas.
